Faglige nyheder om Certifikatdatabasen den 27. juni 2024

27-06-2024

Læs de seneste nyheder om Certifikatdatabasen her.

Følgende certifikat sider er blevet opdateret:

Eksport af mælk og mælkeprodukter til Indien

24. juni 2024: Nyt certifikat for mælk og mælkeprodukter til Indien (La 23,0-7375) som skal udstedes fra 1. juli 2024 og frem. Certifikatet er godkendt af de indiske myndigheder. Se vejledningen til det nye certifikat herunder for vejledning til overholdelse af certifikatkrav udover EU-lovgivning. Herunder findes desuden en tjekliste til det nye certifikat til brug for kontrolenhederne ved eksportkontrol.

Det nuværende certifikat (La 23,0-6569) skal benyttes ved certifikatudstedelser til og med 30. juni 2024, hvorefter det vil blive fjernet fra certifikatdatabasen.

Indtil der er gennemført eksporttilsyn på virksomheden med egenkontrolprocedurerne for de mikrobiologiske krav, skal virksomheden fremvise resultater fra egenkontrolprogrammet i forbindelse med certifikatudstedelse for at sikre, at de mikrobiologiske krav er overholdt.

Link til certifikatsiden for eksport af mælk og mælkeprodukter til Indien


Eksport af heste til USA

25. juni 2024: Certifikatsiden er opdateret med ny vejledning omkring udfyldelse af 60 dages erklæring.

Link til certifikatsiden for eksport af heste til USA

 

Veterinært certifikat for eksport af fiskemel fra Danmark til Mexico

26. juni 2024: Nyt certifikat til eksport af fiskemel fra Danmark til Mexico.

Certifikatet er bilateralt forhandlet mellem Fødevarestyrelsen og myndighederne i Mexico. Eksport er som altid på eksportørens egen regning og risiko.

Link til certifikatsiden for eksport af fiskemel til Mexico


Eksport af svinekød, spiselige slagtebiprodukter af svin samt kødprodukter af svin til Vietnam

27. juni 2024: I forbindelse med øget fokus på importkontrol har Vietnam inkluderet svær, fedt og tæer fra gris i kategorien "spiselige biprodukter". Det betyder, at eksportvirksomheder skal være godkendt specifikt til disse produkter, da de ikke længere dækkes af en listegodkendelse til "pork meat".

Link til certifikatsiden for eksport af spiselige slagtebiprodukter af svin samt kødprodukter af svin til Vietnam


Eksport af ægprodukter til Sydkorea

10. juni 2024: De koreanske myndigheder har oplyst, at det ikke er nødvendigt at forsegle forsendelser af ægprodukter fra Danmark til Korea. Certifikat La 23,0-7118 er derfor blevet opdateret d.d. så der ikke længere skal angives seglnr. i certifikatet.

Link til certifikatsiden for eksport af ægprodukter til Sydkorea