Fugleinfluenza har været rapporteret fra malkekvægsbesætninger i USA igennem foråret. Dette er en ny udvikling, da drøvtyggere aldrig har været rapporteret som modtagelige værter for virussen før. Udbruddet startede i Texas, men har nu spredt sig til mindst ni stater, og der er rapporteret over 30 smittede besætninger, hvor mastitis er det gennemgående sygdomstegn. Udbruddet formodes at stamme fra én smitteintroduktion fra vilde fugle til kvæg i en besætning, at det spredes i besætninger via malkning, og at det spredes mellem besætningerne ved flytning af køer.
H5N1-stammen, der cirkulerer i vilde fugle i USA, er genetisk en distinkt anden stamme, end den der cirkulerer i vilde fugle Europa. Der er forskellige trækruter for vilde fugle på det amerikanske og det europæiske kontinent, og de overlapper normalt ikke. Det er derfor forskellige viruspopulationer.
På baggrund af dette, og at der ikke er meldt usædvanlige sygdomsproblemer i kvæg i Danmark, vurderer Fødevarestyrelsen, at det på nuværende tidspunkt ikke er sandsynligt, at dansk kvæg er smittet. Fødevarestyrelsen tager dog situationen alvorligt og holder øje med alle nyheder, der kommer, angående udbruddet i USA sammen med DK-VET og især virologerne på KU. Viden deles også i Myndighedsgruppen til håndtering af zoonoser (KOZO), som består af Sundhedsmyndighederne, Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen, samt deres rådgivere. Her holdes øje med både den veterinære og humane risiko fra udbruddet.
Dyrlæger skal overveje fugleinfluenza som diagnose ved mastitis
Der er brug for, at alle er opmærksomme på denne nye situation. Praktiserende dyrlæger bør tænke fugleinfluenza ind som en mulig differentialdiagnose ved alvorlig mastitis med almen påvirket tilstand i flere køer. Mistanke om eller konstatering af fugleinfluenza er anmeldepligtig i alle dyrearter inklusiv drøvtyggere.
Høj malkehygiejne og smittebeskyttelse er vigtige brikker i at forhindre spredning i Danmark!
Forekomst af fugleinfluenza i fugle i Danmark
Overalt i verden ses der en høj forekomst af fugleinfluenza i vilde fugle, fjerkræ og andre fugle i fangenskab. Det øgede smittepres blandt de vilde fugle øger risikoen for smitte med fugleinfluenza til pattedyr og mennesker. Dette afspejles i en stigning i indrapportering af tilfælde af fugleinfluenza i pattedyr på verdensplan og vilde fugle formodes at være kilden til kvægudbruddet i USA.
I Danmark ses primært udbrud af fugleinfluenza hos fugle mellem ca. oktober og maj, da fugleinfluenzaen hovedsageligt kommer med trækfuglene, som er de naturlige værter og reservoir. Fødevarestyrelsen har sænket trusselsniveauet til middel, da både den europæiske situation og infektion i de vilde fugle ser ud til at være stilnet af for denne sæson.
Fugleinfluenza i kvæg
I Danmark overvåges der ikke aktivt for influenza hos kvæg, men overvågningen er passiv og baseret på anmeldelser af mistanker fra praktiserende dyrlæger til Fødevarestyrelsen. Selvom sandsynligheden for at danske kvæg har fugleinfluenza er ekstremt lille, er det vigtigt at tænke HPAI ind som differentialdiagnose og anmelde, hvis der opstår en mistanke.
Kendte symptomer på HPAI-smitte i malkekvæg
HPAI i kvæg er kun rapporteret i malkekvæg fra USA og de typiske kliniske tegn er:
- Pludselig fald i mælkeydelsen
- Nedsat ædelyst
- Nedsat rumen motilitet
- Tyk evt. klumpet mælk (sommetider beskrevet som kolostrum-agtigt)
- Negativ på almindelige mastitistests
- Ændret fæces (enten løs eller tør)
- Eventuelt feber
I besætninger med konstateret HPAI er der set kliniske symptomer fra flere eller mange kvæg over en kort tidsperiode. Der er også set smitte til katte i besætninger med påvist infektion.
Den praktiserende dyrlæges rolle
Hvis fugleinfluenza mistænkes i kvæg eller et andet pattedyr, skal mistanken anmeldes til Fødevarestyrelsens Veterinærenhed. For at en mistanke om fugleinfluenza i et pattedyr kan opstå, skal følgende kriterier være opfyldt:
- Sygdomstegn, der ligner fugleinfluenza uden umiddelbar anden diagnose
Proceduren er herefter følgende:
- Praktiserende dyrlæge kontakter Fødevarestyrelsen og anmelder mistanken
- Fødevarestyrelsen beslutter, om og hvorledes der skal tages prøver.
- Fødevarestyrelsen betaler for undersøgelse af prøverne på SSI.
Ejere og andre mennesker, der har haft tæt kontakt med mistænkte dyr, kan finde information her
Ved influenzasymptomer anbefales det, at der straks tages kontakt til egen læge og beskriver kontakten til mistænkte dyr.
Prøveudtagning
Fødevarestyrelsens dyrlæger varetager eller vejleder i forbindelse med prøveudtagning fra kvæg.
For levende dyr vil undersøgelsen typisk udføres på mælkeprøver udtaget fra alle diepatter og/eller næsesvabere. Prøverne analyseres af DK-VET. Prøverne sendes til laboratoriet sammen med indsendelsesblanketten "Drøvtyggere", der skal udfyldes, så det fremgår, at der er tale om mistanke om fugleinfluenza. Dette kan noteres under ”Undersøgelsesanledning og andre bemærkninger" i blanketten. Der skal ligeledes sættes kryds ved ”anmeldepligtig sygdom”.
Gå til blanketten "Drøvtyggere" på Statens Serum Instituts hjemmeside
Det vil også være relevant at teste døde katte, hvis sådanne findes i besætningen.