Eksportportalen informerer om proceduren omkring forhåndsvalidering af logbøger i tiden op til afgangstidspunktet.

12-11-2024

Fødevarestyrelsen ønsker at præcisere proceduren omkring forhåndsvalidering af logbøger i tiden op til afgangstidspunktet

Når en logbog har været genindsendt flere gange, og der er mindre end fire timer til afgang for forsendelsen eller til kontorets lukketid, så vil Fødevarestyrelsen i tilfælde af, at der er behov for endnu en tilbagesendelse, gøre dette med teksten om, at det nu er sidste mulighed for genindsendelse. Såfremt logbogen efter sidste genindsendelse stadig ikke kan forhåndsvalideres, så vil logbogen blive afvist i Eksportportalen.

Fødevarestyrelsen gør opmærksom på, at en eventuel ny logbog, jf. transportforordningens bilag II, pkt. 3, litra b, skal indsendes senest to arbejdsdage før afgangstidspunktet, hvorfor forsendelsen tidligst vil kunne afgå to hele arbejdsdage efter indsendelse.