Information om bluetongue erklæringen tilgængelig på certifikatdatabasen
Som følge af udbruddene af bluetongue serotype-3 den 9. august 2024, har International Handel (IH) udarbejdet en bluetongue-erklæring (BTV-erklæring), der ligger på alle relevante certifikatsider. BTV-erklæringen skal bruges som et supplerende dokument til baggrundserklæringerne, der allerede ligger på certifikatsiderne. Det skyldes, at IH ikke inkluderede attestationer for BTV i baggrundserklæringerne, da Danmark på daværende tidspunkt var fri for sygdommen.
Det er ikke muligt for IH at opdatere alle baggrundserklæringer med BTV attestationer. Det er blevet besluttet, at der udgives ét supplerende dokument, som indeholder mulige BTV attestationer, der er tilgængelige i certifikaterne. Baggrundserklæringerne bliver opdateret løbende.
Ved udstedelse af certifikater indeholdende BTV attestationer, skal BTV-erklæringen underskrives af besætningsejeren og/eller -dyrlægen. Besætningsejeren og/eller -dyrlægen bedes slette alle de attestationer i BTV-erklæringen, som ikke er relevante for certifikatet. Dokumentet skal videregives til den underskrivende embedsdyrlæge med de(n) relevante BTV attestation(er), som baggrund for embedsdyrlægens underskrift af certifikatet. Der skal ved siden af BTV-erklæringen ligge dokumentation for, hvordan attestationen er blevet overholdt.