Eksportportalen informerer om retningslinjer for transport af dyr til og igennem Slovakiet

04-04-2025

Eksportportalen informerer om retningslinjer vedr. transit gennem og transport til Slovakiet af dyr i forbindelse med Mund- og Klovesyge (MKS)

Retningslinjer for transit gennem Slovakiet:

  • De slovakiske myndigheder har meddelt, at indtil videre er transit med dyr gennem Slovakiet kun mulig uden standsning og aflæsning i Slovakiet
  • Transport ad hovedveje skal prioriteres
  • Transit mod Ungarn er indtil videre kun muligt gennem grænseovergangen Šahy - Parassapuszta 
    • Hvis du har en logbog til Ungarn, der kører transit gennem Slovakiet, skal grænseovergangen fremgå som et viapunkt på ruten på logbogen
    • Fremgår grænseovergangen ikke af ruten på logbogen, vil den blive tilbagesendt med status "logbogen kan ikke forhåndsvalideres med de indsendte oplysninger, tilbagesendes"

 

Retningslinjer for transport til Slovakiet:

  • Det fremgår af de slovakiske myndigheders hjemmeside, at flytning af dyr, der er modtagelige for MKS, fra andre medlemsstater til Slovakiet indtil videre kun er muligt til godkendte slagterier