Fødevarestyrelsens inviterer til dialogmøder for praktiserende dyrlæger i januar 2025

02-01-2025

Husk, at sidste frist for tilmelding er den 10. januar kl. 12.00.

Møderne afholdes

  • Mandag den 20. januar på Rosenholmvej 15 i Herning
  • Tirsdag den 21. januar på Søndergade 50 i Vejen
  • Torsdag den 23. januar på Gl. Banegårdsplads 8 i Korsør

Formålet med møderne er at få en god og konstruktiv dialog om, hvordan vi opnår størst mulig effekt af den veterinærfaglige indsats på tværs af myndigheder og privat praksis. Derudover ønsker vi også at orientere om relevante, kontrol- og beredskabsrelaterede emner. En del af informationsmaterialet vil denne gang blive udsendt til alle forud for møderne for at skabe mest mulig tid til dialogen på de fysiske møder. 

Vejledende program

17:30 – 18:00: Ankomst (sandwich/vand)

18:00: Velkomst og formål

18:15 – ca. 19:00: Kort om forløbet af dyrlægekontrollen 2024, dyrlægers anmeldepligt og biosikkerhed samt AMR

Kaffe og kage

19:15 – 21:00: Dialog i dyreartsspecifikke interessegrupper (husk at oplyse ’din’ gruppe ved tilmelding)

Du kan vælge imellem fire interessegrupper: grise, drøvtyggere, heste eller familiedyr.

Tilmeld dig senest 10. januar

Tilmelding foretages på e-mail til 13@fvst.dk senest den 10. januar kl. 12.00.

Skriv dialogmøde og ønsket mødested i emnefeltet. I mailen bedes du også oplyse om navn, evt. praksis/klinik og hvilken interessegruppe, du ønsker at følge.

Du må også meget gerne gøre opmærksom på, hvis du har særlige ønsker/behov i forhold til forplejning (vegetarisk/vegansk, allergier eller andet).

Møderne er kun for dyrlæger, men er du veterinærstuderende på sidste årgang, er du også meget velkommen til at deltage. Så skriver du bare ’studerende’ i stedet for praksis/klinik.