Ny bekendtgørelse om godkendelse af veterinære laboratorier og officielt udpegede laboratorier

08-07-2025

Den 1. juli 2025 trådte den nye bekendtgørelse om godkendelse af veterinære laboratorier og officielt udpegede laboratorier i kraft.

Den nye laboratoriebekendtgørelse indeholder opdaterede krav om og betingelser for godkendelse af veterinære laboratorier, herunder laboratorier, der fungerer som fælles facilitet for praktiserende dyrlæger eller praksissammenslutninger.

Herudover indeholder bekendtgørelsen supplerende bestemmelser om indberetning af oplysninger til Fødevarestyrelsen om analyseaktivitet for særligt officielt udpegede laboratorier.

Endeligt er der i denne bekendtgørelse tilføjet præcisering af, hvornår et laboratorium har pligt til at bistå Fødevarestyrelsen med at videresende prøvemateriale til videre undersøgelse på et andet anvist laboratorium.

Bekendtgørelsen er offentliggjort på Retsinformation, og kan findes via dette link:

Bekendtgørelse nr. 574 af 26/5-2025 om veterinære laboratorier og officielt udpegede laboratorier