Fødevarestyrelsens udmelding af fredag d. 28. juli kl. 10:30 med oplysninger om fiskeri af muslinger m.m.
Udmelding nr. 30/01 gælder for:
Limfjorden Vest, Limfjorden Øst og Mariager Fjord, Kattegat Nord, Jyllands østkyst syd for Djursland og Fyn, Kattegat syd - Samsø bælt, Nord- og Vestsjælland, Vadehavet/Nordsøen og Jyllands vestkyst, Vestlige Østersø, Sydsjælland, Øresund, Kattegat syd, samt Skagerrak i perioden fra og med søndag den 30. juli 2023 til og med lørdag den 5. august 2023.
Undersøgelse for algegifte
Alle prøver, der skal undersøges for algegifte, udtaget i perioden fra og med d. 1. april 2023 og frem til og med d. 30. september 2023, skal både i åbnings- og i vedligeholdelsesprøverne undersøges for alle 3 algetoksingrupper (PSP, lipofile toksiner og herunder ASP).
Meddelelser fra Fiskeristyrelsen
Ingen
Meddelelser fra Fødevarestyrelsen
Bemærk: Søndag d. 2. juli 2023 blev produktionsområdernes permanente klassificeringer opdateret. Se de nye klassificeringer her: Produktionsområder med permanent mikrobiologisk klassificering
Det vil ligeledes på udmeldingen fremgå, hvornår der igen skal indsendes E. coli-prøver efter de nye klassificeringer.
Lem Vig (produktionsområde 10) er lukket for alt fiskeri af muslinger m.m. (herunder østers), idet der er konstateret norovirus i området. Lukningen omfatter Lem Vig afgrænset af en linje fra Follerup Odde med koordinaterne (56o35,330/08o18,373) til Kabbel Hage med koordinaterne (56o34,654/08o19,715) - grænsende op mod produktionsområde 1.
Lukkede produktionsområder
Produktionsområde 10 jvf. ovenstående.
Produktionsområder åbnet med skærpet overvågning og vilkår
Ingen
Produktionsområder åbnet med lempeligere vilkår for skærpet overvågning og zoner
Der skal indsendes algeprøver fra alle produktionsområder beliggende i algeovervågningsområde A6 (dækker produktionsområderne: 16, 33, 34, 35, 36, 37, 38 og 39, som ønskes åbnet til næste uge - da der er tilstedeværelse af potentielle giftige alger i algeovervågningsområdet.
Produktionsområder med intensiveret mikrobiologisk udtagning
Ingen
* Bekendtgørelse om muslinger m.m. nr. 574 af 25.05.2023