Salmonella i medister, hakket grisekød og hakket skinkekød

21-06-2023

Himmerlandskød tilbagekalder medister, samt hakket grisekød og hakket skinkekød af Frilandsgris på grund af fund af Salmonella. Produkterne bør leveres tilbage til butikken, hvor de er købt, eller kasseres.

Opdateret d. 21.06.2023 med korrigeret sidste anvendelsesdato og produktnavn.

Hvilke fødevarer

Medister af mærket Frilandsgris, 10% fedt
Pakker af 400 gram
Produktionsdato: 15.06.2023
Sidste anvendelsesdato: 22.06.2023
EAN-nummer: 5710238000899

Hakket grisekød af mærket Frilandsgris, 8-12% fedt
Pakker af 400 gram
Produktionsdatoer: 14.06.2023-16.06.2023
Sidste anvendelsesdatoer: 21.06.2023-23.06.2023
EAN-nummer: 5705451650273

Hakket skinkekød af mærket Frilandsgris, 4-7% fedt
Pakker af 400 gram
Produktionsdatoer: 14.06.2023-16.06.2023
Sidste anvendelsesdatoer: 21.06.2023-23.06.2023
EAN-nummer: 5710238000882

Solgt i: REMA 1000-butikker over hele landet.

Hvorfor bliver produkterne tilbagekaldt

Virksomheden har i forbindelse med egenkontrollen fundet Salmonella i medisteren. Da samme råvare indgår i det hakkede grisekød og hakkede skinkekød, er der risiko for, at der også er Salmonella i disse produkter. Symptomerne på infektion med Salmonella er diarré, mavesmerter, feber, hovedpine og eventuelt kvalme og opkast. Sygdommen kan være fra få dage til flere uger.

Hvad skal du gøre som forbruger

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produkterne tilbage til butikken, hvor de er købt, eller at kassere dem.
Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produkterne, bør du kontakte din egen læge.

Hvem tilbagekalder produkterne

Himmerlandskød