Hårde plaststykker i grøntsagsblanding

13-02-2023

Ardo A/S tilbagekalder REMA1000 Lækkert & Nemt Grøntsagsbund, 500g, da der er risiko for hårde gule plaststykker i produktet. Produktet bør kasseres eller leveres tilbage til butikken, hvor det er købt. Opdatering d. 14.2.2023 med information om tilbagekaldelse af et ekstra parti af produktet.


Hvilken Fødevare
REMA1000 Lækkert & Nemt Grøntsagsbund
Nettoindhold: 500g
Bedst før-dato: 01.11.2024 og 02.11.2024
Lotnummer:  L 02-11-2022
EAN-stregkodenummer:  5705830603067 
 
Solgt i 
REMA1000 butikker i hele landet.
 
Hvorfor
På grund af en teknisk fejl i produktionen er der risiko for hårde, gule plaststykker i forskellige størrelser og former i produktet. Hård plast i produktet udgør en potentiel sundhedsrisiko, da nogle af plaststykkerne kan være skarpe eller spidse. Der kan ved indtagelse af skarpe og spidse dele evt. opstå skader i mund, svælg og i mave-tarmkanalen. 
 
Læs mere om fremmedlegemer i fødevarer her:

Hvad skal du gøre som forbruger
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at kassere produktet eller at levere det tilbage i butikken, hvor det er købt. 
 
Hvis du har spist produktet og har spørgsmål til evt. symptomer, skal du kontakte din egen læge eller vagtlægen. 
 
Hvem tilbagekalder dette produkt
Ardo A/S
Slipshavnsvej 2 
5800 Nyborg
Senest opdateret 14-02-2023