Kvælningsfare ved jelly-slik

31-03-2023

DanKonfekt ApS tilbagekalder NIKKOH Jelly Sticks-slik, da slikket udgør en kvælningsfare for små børn. Fødevarestyrelsen råder forbrugere til at kassere produktet eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.

​​​​​Hvilken fødevare:
NIKKOH Jelly Sticks
Nettovægt: 80g
Bedst før-datoer: Alle datoer

Solgt i: Dagligvare- og specialbutikker i hele landet.

Hvorfor bliver produktet tilbagekaldt​​:

​Slikproduktet indeholder tilsætningsstofferne E415 og E440. Tilsætningsstofferne gør, at slikket kan svulme op i svælget, og små børn kan udsættes for kvælningsfare, hvis de spiser produktet.​

​Hvad skal du gøre som forbruger:

​​Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at kassere produktet eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Hvem tilbagekalder:

​DanKonfekt ApS, Anelystparken 37, 8381 Tilst

Senest opdateret 31-03-2023