Mug i økologiske tortillawraps

01-11-2023

Coop Danmark A/S tilbagekalder økologiske tortillawraps af mærkerne 365 økologi og Änglamark, da der er fundet mug i produkterne. Produkterne bør leveres tilbage til butikken, hvor de er købt, eller kasseres.

Hvilke fødevarer tilbagekaldes

365 økologi tortilla
EAN-kode: 7340011466284
Bedst før-datoer: 20.11.2023, 18.12.2023, 07.01.2024 og 08.01.2024

Änglamark tortilla
EAN-kode: 7340011456551
Bedst før-datoer: 20.11.2023, 18.12.2023, 07.01.2024 og 08.01.2024

Hvor er produkterne solgt

Produkterne er solgt i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, Coop365discount og Irma i hele landet.

Hvorfor bliver produkterne tilbagekaldt

Virksomheden har konstateret, at der er mug i produkterne. Forekomsten af mug gør produkterne uegnede til konsum.

Hvad skal du gøre som forbruger

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at kassere produkterne eller levere dem tilbage til butikken, hvor de er købt.

Hvem tilbagekalder produkterne

Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund