Risiko for metalstykker i hakket plantefars

08-09-2023

Orkla Foods Danmark tilbagekalder "Naturli' Hakket og "Naturli' Hakkedrenge" på grund af risiko for metalstykker i produkterne.

Produkterne bør kasseres eller leveres tilbage til butikken, hvor de er købt.

Hvilken fødevare tilbagekaldes:

Naturli' Hakket
Nettoindhold 400 g.
Bedst før: 16.09.23

Naturli' Hakket
Nettoindhold 300 g.
Bedst før: 16.09.23

Naturli' Hakkedrenge
Nettoindhold 227 g.
Bedst før: 16.09.23

Hvor er produkterne solgt:

Nemlig.com, Rema1000, MENY, Spar og Min Købmand.

Hvorfor bliver produktet tilbagekaldt

Der er risiko for metalstykker i de ovennævnte produkter. Metalstykker i produkter udgør en potentiel sundhedsrisiko, da de kan forårsage skader i mund, svælg og i mave-tarmkanalen.

Hvad skal du gøre som forbruger

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produkterne tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere dem.
Hvis du har spørgsmål til sygdom og symptomer, skal du kontakte egen læge eller vagtlægen.

Hvem tilbagekalder produktet

Orkla Foods Danmark
Delta Park 45
2665 Vallensbæk Strand