Opdatering: Listeria i fiskefrikadeller

06-09-2024

Scanfish Danmark A/S tilbagekalder Rema 1000 Mini Fiskefrikadeller, Rema 1000 Store Fiskefrikadeller og Salling Frikadeller af Torsk og Laks, da bakterien Listeria monocytogenes er påvist i produkterne.

Har du produkterne, bør du kassere dem eller levere dem tilbage til butikken, hvor de er købt.

Rettelse af virksomhedsadresse den 09.09.2024.

Udvidelse af produkter den 10.09.2024.

Billede af de tilbagekaldte produkter: Rema 1000 Mini Fiskefrikadeller, Rema 1000 Store Fiskefrikadeller og Salling Frikadeller af Torsk og Laks
Billede af de tilbagekaldte produkter: Rema 1000 Mini Fiskefrikadeller, Rema 1000 Store Fiskefrikadeller og Salling Frikadeller af Torsk og Laks

Hvilke fødevarer tilbagekaldes

Rema 1000 Mini Fiskefrikadeller
Nettovægt: 200 g
Sidste anvendelsesdato: 19 september 2024
Sidste anvendelsesdato: 12 juli 2024
Sidste anvendelsesdato: 27 april 2024
EAN-kode: 5705830 608918

Rema 1000 Store Fiskefrikadeller
Nettovægt: 320 g
Sidste anvendelsesdato: 5 september 2024
EAN-kode: 5705830 608925

Salling Frikadeller af Torsk og Laks
Nettovægt: 340 g
Sidste anvendelsesdato: 27 september 2024
EAN-kode: 5703370 622166

Hvor er produkterne solgt

Rema 1000  Mini Fiskefrikadeller og Rema 1000 Store Fiskefrikadeller er solgt i Rema-butikker over hele landet. 

Salling Frikadeller af Torsk og Laks er solgt i Føtex og Bilka-butikker over hele landet, samt online på BilkaToGo.

Hvorfor tilbagekaldes produkterne

Bakterien Listeria monocytogenes er påvist i fiskefrikadellerne. Infektion med Listeriabakterier kan give influenzalignende symptomer, feber og hovedpine og i sjældne tilfælde mave-tarmproblemer.

Læs mere om Listeria i fødevarer her

Hvad skal du gøre som forbruger

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produkterne tilbage til butikken, hvor de er købt eller at kassere dem. 

Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produkterne, bør du kontakte din egen læge.

Hvem tilbagekalder produkterne

Scanfish Danmark A/S

Industrihøjen 5

7730 Hanstholm