Listeria monocytogenes i fødevarer

Listeria er en miljøbakterie og kan gemme sig i produktionsmiljøer i fødevarevirksomheder. Listeria kan være et problem i fødevarer med lang holdbarhed ved køletemperatur.

Der kan være listeria i fødevarer, især i rå fødevarer som råt kød, rå mælk, rå fisk og rå grøntsager. Listeria kan også være i varmebehandlede fødevarer, som er blevet forurenet med bakterien efter varmebehandling. 

De fødevarer, som i Danmark forbindes med den største risiko for listeria, er:

  • Kødpålæg (f.eks. rullepølse)
  • Koldrøget fisk (f,eks. koldrøget hellefisk og koldrøget laks) og gravad fisk (f.eks. gravad laks)
  • Færdigretter med lang holdbarhed (f.eks. færdigretter fra madudbringningsordninger, der ikke er varmet ordentligt op, inden de bliver spist)
  • Bløde råmælksoste samt rå mælk (upasteuriseret)

Det er fødevarer, der har givet sygdom i Danmark eller i udlandet.​

Listeria et problem i fødevarer

Listeria i en fødevare er ofte tegn på, at varen ikke har været varmet nok op, så de naturlige listeriabakterier har overlevet. Listeriabakterier dør ved en varmebehandling til 75 °C. 

Listeria kan også være tilført en fødevare efter varmebehandling, hvis der er listeria i produktionsmiljøet, f.eks. i slicemaskinen. Det er set for fx koldrøget fisk og gravad fisk, kødpålæg og færdigretter. 

Listeria er meget robust. Den tåler udtørring og høje saltkoncentrationer og er derfor svær at komme af med. 

Listeria kan vokse ved køleskabstemperatur. Så jo længere tid maden opbevares på køl, jo flere listeriabakterier kan der vokse frem. Hvis temperaturen i køleskabet er over 5 °C, vokser bakterien hurtigere. Listeria kan derfor være et problem i kølede fødevarer med lang holdbarhed. 

I kød- og fiskepålæg, som er vakuumpakket eller pakket i modificeret atmosfære og har flere ugers holdbarhed på køl, vil listeria kunne vokse uden særlig konkurrence fra andre bakterier. Listeria bliver dog hæmmet, hvis der er tilsat syre eller bliver dannet syre af mælkesyrebakterier i vakuumpakkede fødevarer. 

Mælk, der ikke er pasteuriseret, kan indeholde listeria. Derfor kan der også være listeria i bløde oste fremstillet af upasteuriseret mælk (råmælk). Listeria har gode muligheder for at vokse i bløde modnede oste, efterhånden som ostens pH-værdi stiger under modningen.

Når et køkken eller en virksomhed fremstiller færdigretter, kan maden blive forurenet med listeria fra omgivelserne, og listeria har mulighed for at vokse i retten i køleskabet. Mange færdigretter har flere ugers holdbarhed. Listeria bliver dræbt, når retten varmes op til den er rygende varm (75 °C), inden den spises. 
Listeria kan hverken ses eller lugtes.

Antal syge af listeria fra fødevarer

En infektion med madbakterien Listeria monocytogenes kan give sygdommen listeriose. Listeriose er forholdsvis sjælden sammenlignet med f.eks. salmonellose fra salmonella. Til gengæld er listeriose en meget alvorlig og livstruende sygdom. 

Ca. 50 personer bliver syge af listeria om året i Danmark. 

Symptomer på sygdom med listeria

Hvis du er sund og rask og bliver smittet med listeria, bliver du sjældent alvorlig syg af listeria, men du kan få kortvarig diarré eller influenzalignende symptomer. Disse sygdomstilfælde bliver oftest ikke talt med i statistikkerne over sygdom. 

Hvis du har nedsat immunforsvar, fordi du er alvorligt syg og/eller tager medicin, der dæmper immunforsvaret, har du risiko for at få mere alvorlige symptomer som blodforgiftning og meningitis. Dødeligheden blandt patienter med alvorlige symptomer er ca. 25 %. 

Er du gravid, er der risiko for, at du kan smitte det ufødte barn. Det kan føre til abort/dødfødsel eller fødsel af et barn med blodforgiftning og/eller meningitis. Du bliver sjældent selv syg af listeria. 

Symptomerne på sygdom kan vise sig fra få dage efter, at man er blevet smittet og helt op til to måneder efter. De fleste bliver syge efter 2-3 uger.

Kontakt din læge, hvis du har mistanke om at være smittet med listeria.

Anbefalinger til gravide og alvorligt syge

Risikoen for at blive syg af listeria er størst for personer, der er alvorligt syge og derfor har nedsat immunforsvar. Det gælder især personer med f.eks. cancer, hjertekarsygdomme eller type2 diabetes. Nedsat immunforsvar kan også skyldes behandling med medicin. Da de fleste alvorligt syge er ældre borgere, er det især ældre borgere, der også bliver syge af listeria. 

Der er også enkelte sygdomstilfælde blandt gravide, som kan smitte det ufødte barn med listeria. 

Hvis du er alvorligt syg eller gravid, skal du derfor være særligt opmærksom på listeria i fødevarer. Følg anbefalingerne her i de to guides: 

Se denne guide: Sådan undgår du listeria, hvis du er alvorligt syg

Se denne guide: Sådan undgår du listeria, hvis du er gravid 

Anbefalingerne bygger bl.a. på Fødevarestyrelsens samarbejde med DTU, SSI og Sundhedsstyrelsen, som er mundet ud i en rapport.

Se denne rapport: Vurdering af anbefalinger om at undgå at blive syg af li​​steria, 2016