Mennesker og dyr kan blive smittet med trikiner ved at spise råt eller utilstrækkeligt tilberedt kød fra inficerede dyr.
Trikinlarver ligger indkapslet i muskulaturen i inficeret kød. Hvis man spiser kød med trikinlarver, vil larverne komme ud i mavesækken og trænge ind i tarmvæggen, hvor de udvikler sig til voksne orme i løbet af ca. 5 dage. Herefter formerer de sig og producere nye larver. De nye larver bliver transporteret via lymfevæske og blod til musklerne, trænger ind i musklen, bliver indkapslet, går i en slags dvale og venter på, at dyret bliver spist, hvorved livscyklus gentager sig.
Mennesker kan blive alvorligt syge af trikiner (få trikinose). Oftest vil sygdommen være uden symptomer, og man vil ikke opdage, at man er smittet. Infektionen kan dog give alvorlige symptomer og i værste tilfælde medføre døden.
Symptomerne starter med almen utilpashed og mave/tarmproblemer. Efter få uger, når larverne er vandret fra tarmen til muskulaturen, vil man ofte få hævede øjne, feber og muskelsmerter – symptomer, som kan forveksles med banale infektioner. Man kan også få udslæt og små hudblødninger. Ved kronisk sygdom er symptomerne træthed, muskelsmerter og svedtendens.
Ved massiv smitte kan muskulaturen, især i hjertet, tage så meget skade, at det bliver livstruende. Diagnosen kan være svær at stille og sygdommen er svær at behandle.
Dyr bliver tilsyneladende ikke syge af trikiner.
I Danmark er risikoen for smitte med trikiner meget lav. Det er sjældent, at mennesker i Danmark bliver smittet med trikiner. Senest har der været indrapporteret et tilfælde i 2007 på grund af et udenlandsk kødprodukt.
Gennemstegning eller -kogning af kød dræber trikiner, mens fermentering eller røgning ikke nødvendigvis er nok til at dræbe trikiner.
Nogle trikinarter dør ved nedfrysning af kødet (f.eks. trikiner i kød af tamgrise), men især kød af vildt i de koldere nordiske egne kan indeholde fryseresistente trikinarter.
Grise- og hestekød er hyppige kilder til smitte af mennesker, men også kød af forskellige rovdyr og altædende vildt kan smitte med trikiner.
Udegående grise, heste, vildsvin og andet trikinmodtageligt vildt, skal altid undersøges for trikiner før konsum på et officielt udpeget laboratorium.
Der er lav risiko for trikiner i dansk kød. I de sidste 90 år er danske grise blevet undersøgt for trikiner, uden at parasitten er blevet påvist. De sidste 15 år er der hvert år undersøgt ca. 15-20 millioner slagtegrise, idet alle udegående grise samt grise på eksportslagterier er blevet undersøgt.
Der er lidt "større" risiko for, at vildt, samt udegående grise og heste kan have trikiner. Rovdyr og ådselædere er mest udsat for smitte, da de spiser andre dyr, men også altædende dyr, som mus, rotter, grise og vildsvin i områder med smitte er hyppigt bærere af trikiner.
Der er særlige EU-regler om kontrol for trikiner i kød for alle medlemslande. Men da der ikke er fundet trikiner i danske grise siden 1930’erne og risikoen for trikiner i grise er lille i Danmark, behøver man i Danmark ikke at undersøge slagtegrise fra bedrifter med kontrollerede opstaldningsforhold.
Kontrolleret opstaldning betyder, at grise bliver opdrættet under forhold, som sikrer, at grisene ikke bliver smittet med trikiner fra miljøet.
Der er bl.a. krav om:
- at gnavere, andre pattedyr og kødædende fugle ikke har adgang til stalden
- at grisene ikke har adgang til udendørsfaciliteter
- skadedyrsbekæmpelse
- opbevaring og valg af foder til grisene
- sporbarhed på de enkelte grise
- at nye dyr i besætningen stammer fra besætninger med kontrolleret opstaldning
Kravene er uddybet i Trikinforordningens bilag IV (EU reg. 2015/1375).