Norovirus (roskildesyge) i fødevarer

​​​​​​​​​​​​​​​​Ef​teråret er højsæson for norovirus (roskildesyge). En enkelt dråbe med virus kan lægge mange kunder, gæster eller familien ned med roskildesyge ("omgangssyge" med opkast og diarré). Derfor er det vigtigt, at personalet i køkkener på caféer, kantiner, i restauranter, delikatesseafdelinger og andre fødevarevirksomheder samt forbrugerne er med til at bremse roskildesyge. På denne side kan du bl.a. læse om, hvordan norovirus smitter og finde råd til virksomheder og forbrugere om at undgå norovirus.

Sygdomsudbrud på grund af norovirus fra fødevarer skyldes oftest: ​

  • Køkkenmedarbejdere, der enten er eller lige har været syge af norovirus
  • Køkkenmedarbejdere, som har passet samboende, der er syge af norovirus
  • Råvarer der er forurenet med norovirus

Smitte via hænder

Man kan blive smittet med norovirus direkte af dråber fra opkast eller afføring fra en syg person ved berøring​​ eller ved kontakt, f.eks. via et håndtryk eller via luften som aerosoler. Man kan derfor blive syg ved at opholde sig i et rum, hvor en syg kaster op, eller ved at håndtere bleer eller beskidt undertøj fra f.eks. en syg samboende.

For at undgå at smitte andre bør man ikke beskæftige​​ sig med fødevarer – herunder lave mad til andre – i mindst 48 timer efter, at symptomerne er stoppet. Man smitter mest i de første 48 timer, men man kan udskille virus op til 30 dage efter, at symptomerne er stoppet. Derfor er det vigtigt at blive hjemme, hvis man er eller lige har været syg af roskildesyge. 

Man kan også smitte, selvom man ikke selv er syg, men hvis man f.eks. passer syge børn eller andre samboende i hjemmet. Med få dråber opkast eller afføring kan man bære smitte med sig hjemmefra.​ Viruspartiklerne kan sidde på hænder og i håret, ligesom urent arbejdstøj kan være smittekilde.

Derfor er det vigtigt at have en god personlig hygiejne, dvs. at vaske hænder grundigt og skifte til rent arbejdstøj, når man møder på arbejde.

En anden typisk smittekil​de er inventar og udstyr i produktionen, som kan være blevet forurenet af en syg køkkenmedarbejder. Det kan f.eks. være dørhåndtag, vandhaner, knive og kasseapparater, som man rører ved og derefter fører hænderne til fødevarerne eller munden.

Toiletter og toiletrum kan også være smittekilder.

Smitte via fødevarer og vand 

Fødevarer kan blive forurenet med norovirus i hele fødevarekæden: i primærproduktion, under produktion elle​r forarbejdning og til sidst ved servering.​

I primærproduktionen spredes norovirus oftest, fordi der er brugt forurenet vand, f.eks. vandingsv​​and til dyrkning af bær eller ved dyrkning af østers i forurenet havvand. I Danmark er der krav om at bruge vand af drikkevandskvalitet både til at vande, rense og overrisle spiselige afgrøder. Overløb fra kloakker kan også forurene drikkevand med norovirus, f.eks. ved skybrud.​

I engros- og detailleddet sker smitte typisk, fordi der er brugt råvarer eller spiseklare fødevarer, der er forurenet med norovirus, enten via forurenet vand eller via eller en medarbejder, der går halvsyg på arbejde og forurener fødevarerne og dermed smitter kunder mv. 

Rå østers, grøn salat, frosne udenlandske bær, smørrebrød, tilberedte måltider og snacks, som mange har ha​ft fingrene i, kan give store udbrud med roskildesyge. Derudover kan f.eks. buffeter, hvor mange mennesker har kontakt til maden, være smittekilde.

Læs mere

Norovirus og håndhygiejne

Norovirus i fødevarer er skyld i størstedelen af alle sygdomsudbrud fra fødevarer i Danmark, og hvert år bliver der registreret 15-25 sygdomsudbrud på grund af norovirus.

Læs mere

Se de seneste opgørelser over antal syge af norovirus i "Annual Report on Zoonoses in Denmark" (food.dtu.dk)

Se mere om antal sygdomstilfælde og samfundsøkonomiske omkostninger i rapporten fra Københavns Universitet (pdf)

Symptome​​r på norovirus er oftest pludselig opstået kvalme, opkast og eventuelt diarré. Hvis man i øvrigt er sund og rask, vil sygdommen ikke være farlig, og symptomerne vil fortage sig i løbet af et par dage.

  • Der går normalt fra 24 til 48 timer – typisk omkring 33 til 36 timer – fra man er smittet med norovirus, til sygdommen bryder ud.
  • Symptomerne varer typisk i 24 til 60 timer, men man kan smitte andre, selvom symptomerne er stoppet.

Læs mere

Se mere om symptomerne på ​norovirus ("roskildesyge") hos Statens Serum Institut

Man kan hverken smage eller se norovirus i en fødevare. Norovirus kan overleve længe i miljøet, faktisk​ i månedsvis, fordi den ikke behøver næringsstoffer for at "overleve". Det gør også, at norovirus nemt kan blive spredt i omgivelserne.

Norovirus er små RNA-virus uden en fedtholdig kappe omkring. Derfor er den særdeles modstandsdygtig. Den tåler frost og kulde, sure og basiske miljøer samt udtørring, og desinfektionsmidler med alkohol har kun en lille eller ingen virkning. Vand og sæbe og grundig vask af hænder reducerer til gengæld norovirus betydeligt, og den kan ikke overleve kogning eller klor i høje koncentrationer.

Norovirus er meget smitsom. Normalt bliver mellem 30-80 % af dem, der bliver udsat for smitte, syge med roskildesyge. Få viruspartikler (under 20) kan være nok til, at man bliver syg. Smittede personer udskiller mange virus via afføring og opkast – fra 1 million til 1 milliard partikler pr. gram. Norovirus formerer sig ikke i fødevarer, men i den levende værtscelle, f.eks. i en tarmcelle hos mennesker.

Se skema om betingelser for overlevelse af virus i fødevarer her

Virus i fødevarer

I 2020 fær​​diggjorde Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet en risikoprofil for norovirus i fødevarer. DTU Fødevareinstituttet supplerede endvidere med en rapport, der skulle identificere huller i viden om virus. 

IFRO (Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi) ved Københavns Universitet udarbejdede i 2020 en rapport om de samfundsøkonomiske omkostninger ved de to fødevarebårne virusinfektioner norovirus og hepatitis A i Danmark. 

Se denne "Risikoprofil for fødevarebårne virus"​

Bilag 1: "Constribution to risk profile on foodborne virus", DTU

Bilag 2: "Nationale og internationale anbefalinger og tiltag"

Beregning af samfundsøkonomiske omkostninger af sygdomsbyrden ved fødevarebårne virussygdomme i Danmark