Campylobacter i f.eks. kyllingekød
Campylobacter er almindelig i tarmen hos mange dyr, herunder svin, kvæg, kyllinger og hunde. Bakterien kan blive spredt fra dyrenes tarm via gødning eller afføring og under slagtning af dyrene.
Campylobacter kan være i fødevarer, som kød fra fjerkræ, forurenet drikkevand og upasteuriseret mælk. Undersøgelser har vist, at kyllingekød er den største kendte kilde til smitte af mennesker med campylobacter, men der er en række andre væsentlige kilder. I 2016 og 2017 undersøgte Fødevarestyrelsen i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Statens Serum Institut (SSI) hvilke kilder, man bliver smittet fra i Danmark. Resultaterne viser, at kyllingekød er den største kilde til sygdom hos mennesker, som bliver smittet med campylobacter i Danmark. Andre kilder til smitte er kvæg (både kontakt til kvæg og rå mælk). For især børn kan kontakt til hunde samt jordbær udgøre en smittekilde.
Få dråber kødsaft med campylobacter er nok til sygdom
Campylobacter er et problem i fødevarer, fordi få dråber kødsaft med campylobacter fra råt kød kan være nok til, at man bliver syg.
Campylobacter kan ikke vokse i fødevarer, og frysning kan minimere risikoen.
Der er flest mennesker, der bliver syge af campylobacter om sommeren. Det skyldes bl.a., at flere rejser til udlandet om sommeren. Men det skyldes også, at flere kyllinger har campylobacter om sommeren, og der derfor er mere campylobacter i kyllingekød på den årstid. For at undgå at blive syg af campylobacter, bør man være opmærksom på god køkkenhygiejne ikke mindst, når man håndterer råt kød.
Antal syge af campylobacter i fødevarer
Statens Serum Institut registrerer årligt ca. 4.500 syge af campylobacter. Men DTU Fødevareinstituttet, vurderer, at det reelle tal er ca. 12 gange højere, fordi mange ikke går til lægen. Alle kan blive syge af campylobacter, men flere unge bliver syge, sammenlignet med andre aldersgrupper.
Siden 2019 har det været muligt at opklare endnu flere sygdomsudbrud med campylobacter. SSI og Fødevarestyrelsen har nemlig undersøgt en andel af de fundne bakterier ved fuldgenomsekventering, så man kan sammenligne bakterier fra fødevarer med bakterier fra de syge. På den måde kan man koble fund i fødevarer med fund fra de syge.
Symptomer på sygdom med campylobacter
Hvis man er syg af campylobacter, kan man få mavepine og diarré. Andre sygdomssymptomer er kvalme og feber. Du kan få symptomer 2-10 dage efter, du har spist mad med bakterien. Hvis du bliver syg af campylobacter, bliver du for det meste rask igen efter få dage uden lægehjælp. Det er vigtigt at drikke meget vand eller saft, hvis du kaster op eller har diarré, så kroppen ikke mangler væske.
Hvis sygdommen bliver alvorlig eller varer længe, skal du til lægen. Ved mistanke om, at sygdommen skyldes en bestemt fødevare, kan lægen anmelde det til embedslægen, som har overblik over, om flere mennesker er blevet syge af det samme, fx i den samme by eller samme kommune. Ud over at ringe til lægen kan du eller lægen kontakte Fødevarestyrelsen, som kan være med til at opklare årsagen til sygdommen.
Sådan undgår du at blive syg af campylobacter
Man kan ikke helt undgå, at der er bakterier i kød. Derfor gælder det om at håndtere det rå kød hygiejnisk korrekt. For at undgå at blive syg af campylobacter bør du være meget opmærksom på god køkkenhygiejne, ikke mindst når du håndterer råt kød.
Se denne guide: "Sådan undgår du salmonella og campylobacter i mad"
SSI vurderer at ca. én ud af tre bliver smittet med campylobacter på rejser til udlandet.
Se denne guide: "Sådan undgår du dårlig mave på rejsen"