Mykotoksiner

Mykotoksiner er giftstoffer, som dannes af skimmelsvampe, som vokser på landbrugsafgrøder. De mykotoksiner, som oftest påvises i foder og fødevarer, dannes af slægterne Aspergillus, Penicillium og Fusarium.

Der er mulighed for toksinproduktion, allerede mens afgrøden står på marken, ligesom toksinerne også k​​​an dannes under lagring. Skimmelvækst og toksinproduktion kan også foregå på forarbejdede madvarer, bl.a. afhængig af omgivelsernes fugtighed og temperatur.

Forurening

Forurening af fødevarer med mykotoksiner er et velkendt problem, og det vurderes, at omkring 25 % af afgrøderne på verdensplan årligt forurenes med mykotoksiner. I visse tilfælde fører det til, at de bliver uspiselige, og mykotoksinforurening af foderstoffer og fødevarer bliver så ikke blot et sundhedsmæssigt, men også et stort økonomisk problem. Klimaforandringer forventes at påvirke vækst af skimmelsvampe og dermed også af dannelse af mykotoksiner.

Der vil normalt ikke være forskel på indholdet af mykotoksiner i økologiske og konventionelle produkter. Der er dyrkningsforhold, som kan være fordelagtige under begge produkti​​​​onsmåder, og generelt er klima og kornsort de vigtigste faktorer. ​

Der er særlige ​​kostråd om, hvordan du selv kan sikre dig mod højt indtag af mykotoksiner.

Forekomst og kildeopsporing

Skimmelsvampe findes vidt udbredt i landbrugsafgrøder, foder og fødevarer. Under danske forhold er det hovedsageligt mykotoksiner dannet af skimmelsvampe inden for slægterne Aspergillus, Penicillium og Fusarium, der har betydning.
 
De enkelte svampe optræder med forskellig styrke fra år til år, ofte afhængig af vejret. Det er især temperatur og fugtighed, der har betydning for svampenes udvikling og produktion af mykotoksiner.
 
Andre faktorer kan også spille en vigtig rolle for indholdet af mykotoksiner, fx jordbearbejdning, sædskifte, valg af plantesort og pesticidanvendelse.

Symptomer på mykotoksinforgiftning

Sammenhængen mellem indtagelse af mykotoksiner og sygdom hos mennesker og dyr er velkendt, idet der gennem tiden har været flere tilfælde af dødsfald efter indtagelse af brød med højt indhold af meldrøje.
 
For mykotoksiner gælder det generelt, at de typisk ikke har nogen akut skadelig virkning, men at eventuelle skadelige effekter, fx kræft, først opstår efter længere tid.
 
For at reducere skadelige effekter fra mykotoksiner er det således ikke indtaget den enkelte dag, der er af så stor betydning, men mere det samlede indtag over længere tid.​ 

Læs mere om hvert mykotoksin

Find her på listen mere specifik information om hvert mykotoksin. Der kan også søges efter specifikke fødevarekilder via filteret.

Mykotoksiner

Mykotoksiner i fokus

​​De mykotoksiner, der herhjemme hovedsagelig fokuseres på i forbindelse med fødevarer, er:

Aflatoksin (aflatoksin B1, B2, G1, G2 og M1) findes primært i nødder og tørrede figner, men kan også findes i fx ris,  majs, andre tørrede frugter end tørrede figner, visse krydderier (især muskatnød, chili, paprika, ingefær og gurkemeje). Risikoprodukter indenfor nødder er primært paranødder, pistacienødder og jordnødder, men også produkter som mandler og hasselnødder.

Aflatoksiner dannes normalt kun i tropiske og subtropiske egne, dvs. i varmere klimaer end i Danmark, og findes derfor ikke i dansk producerede råvarer.

Forekomst af aflatoksiner og andre mykotoksiner i fødevarer er typisk meget uens fordelt i et parti. Det vil ofte kun være fx nogle af fignerne i et parti, som er forurenede, mens hovedparten af fignerne kan være i orden. Der er EU regler for kontrol med aflatoksiner i tørrede figner. Ved kontrol af, om grænseværdierne er overholdt skal afhængigt af partiets størrelse udtages op til 100 delprøver af 300 gram for at øge sandsynligheden for, at de forurenede figner fanges i prøvetagningen.

 

Aflatoksiner er stoffer, som er kræftfremkaldende og genotoksiske. Indtaget af stofferne bør derfor være så lavt som muligt.

På grund af at aflatoksinerne er meget potente kræftfremkaldende og genotoksiske stoffer, så kan der ikke fastsættes et tolerabelt indtag. EU’s tidligere videnskabelige komite (SCF) vurderede, at selv meget små indtag af aflatoksiner som fx 1 ng/kg kropsvægt pr dag eller mindre vil bidrage til risikoen for lever kræft.

For forarbejdede og sammensatte produkter anvendes artikel 2 i forordning 1881/2006.

EU guidance for kontrol med aflatoksiner fra 2010 indeholder principper, som stadig er gældende trods ny lovgivning:

EU-kommissionens vejledingsdokument til kontrol af aflatoxiner (eng pdf).

EU har lavet beredskabsforanstaltninger for produkter med særlig mistanke til indhold af aflatoksiner. Disse findes i forordning 2019/1793 og ændringer hertil:

Læs kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793.

Novel food forordning 2017/2470 fastsætter grænseværdier for bl.a. aflatoksiner i novel food produkter:

Se EU-forordning 2017/2470.

For at undgå svampevækst og produktion af aflatoksiner er det vigtigt, at afgrøden tørres effektivt efter høst, og at den opbevares ved den rette temperatur og luftfugtighed.

Indholdet af mykotoksiner i råvarer kan i mange tilfælde mindskes ved at sortere synligt angrebne dele af partiet fra.

Korn eller nødder inficeret med aflatoksin-dannende svampe kan identificeres under UV-lys, hvor et stof dannet af svampen vil fluorescere. Dette kan være en indikation på risiko for aflatoksin.

I Codex er der udarbejdet en række code of practices til forebyggelse og reduktion af aflatoksiner i diverse produkter:

  • CAC/RCP 45-1997: Aflatoksin B1 i foder til mælkeproducerende dyr.
  • CAC/RCP 55-2004: Aflatoksiner i peanuts.
  • CAC/RCP 59-2005: Aflatoksiner i trænødder.
  • CAC/RCP 65-2008: Aflatoksiner i tørrede figner.
  • CAC/RCP 78-2017 Code of Practice for the Prevention and Reduction of Mycotoxins in Spices

Tilgå teksterne på Codexalimentarius (eng)

EU har lavet en vejledning (guidance document) om kontrol af aflatoksiner. Dokumentet beskriver godt de forskellige problemstillinger der kan være ved kontrol – særligt importkontrol – af aflatoksiner vedr. prøvetagning – opdeling af partier – dokumentkontrol mm.:

Læs EU-kommissionens vejledingsdokument til kontrol af aflatoksiner, for prøvetagning og dokumentkontrol (eng pdf).

Slutrapport kontrolkampagne aflatoksin.pdf

Vejledning om kontrol af aflatoksin og overensstemmelse med lovgivning (engelsk)

Prøveudtagning/ko​rn og store partier (engelsk)​

Ochratoksin A findes i rosiner, kornprodukter, kaffe, kakao, krydderier, druesaft, vin, lakrids

Mykotoksinet ochratoksin A er et mykotoksin, der dannes af skimmelsvampe under lagring. Det dannes af skimmelsvampen P. verrucosum ved relativt lav temperatur og relati​​vt højt fugtighed.​ Ochratoksin A findes primært i korn, kaffebønner, kakao, øl, rødvin,lakrids, rosiner, visse krydderier og forekommer typisk i afgrøder, som er tørret for dårligt eller opbevaret fugtigt.

Der er ingen forskel i indhold i økologiske produkter i forhold til konventionelt dyrkede produkter. Forekom​sten af ochratoksin A afhænger af klima, da en våd høst giver større risiko for dannelse af ochratoksin A, da tørringen af afgrøderne bliver vanskeligere.

Ochratoksin A indgår i Fødevarestyrelsens overvågning af kemiske forureninger.

Find mere information om Ochratoksin A på EU’s hjemmeside:

Hvordan undgås ochratoksin A

For at undgå svampevækst og produktion af ochratoksin A er det vigtigt, at afgrøden tørres effektivt efter høst, og at den opbevares ved den rette temperatur og luftfugtighed. 

For mange afgrøders vedkommende er mykotoksiner meget uensartet fordelt i råvaren. Indholdet af mykotoksiner i råvarer kan i mange tilfælde mindskes ved at sortere synligt angrebne dele af partiet fra. 

 

Ochratoksin A er kendt for at kunne give nyreskader, herunder kræft. Ochratoksin A er i 2019/2020 vurderet genotoksisk af EFSA. Svin er særligt følsomme overfor indtag af ochratoksin A. Hos svin kan der forekomme synlige forandringer i nyrerne (mugnyrer/mugnefrose), hvis foderet har højt indhold af ochratoksin A.
For mykotoksiner gælder det generelt, at de typisk ikke har nogen akut skadelig virkning, men at eventuelle skadelige effekter, fx kræft, først opstår efter længere tid. 

For at reducere skadelige effekter fra mykotoksiner er det således ikke indtaget den enkelte dag, der er af så stor betydning, men mere det samlede indtag over længere tid. ​

EFSA har i 2006 fastsat et tolerabelt ugentligt indtag (TWI) for ochratoksin A på 120 nanogram/kg kropsvægt/uge. EFSA har i begyndelsen af 2020 ny vurdering på vej, hvor de annullerer TWI pga genotoksiske effekter.

Der er fastsat grænseværdier for ochratoksin A i forordning 1881/2006 med tilhørende ændringer. 

Der er nationale grænseværdier for ochratoksin A i svinenyrer findes i bekendtgørelse nr. 1361 om visse forureninger i fødevarer fra 24. november 2016

Novel food forordning 2017/2470 fastsætter grænseværdier for bl.a. ochratoksin A i novel food produkter.

 

I codex er der udarbejdet en række code of practice til reduktion af ochratoksin:

GMP vedrører generelt tør opbevaring samt opbevaring løftet fra jorden og frit af ydervægge for at øge luftcirkulation. 

Vandaktivitet i osten. Hvis vandaktiviteten er under xxxx er der kun lav risiko for dannelse af mykotoksiner.

I modnede oste er der stor risiko for at finde ochratoksin A i modnede oste. Andre mulige mykotoksiner er sterigmatocystin, cyclopiazon syre, aflatoksin B1/G1, citrinin og penetrim A.

I ost skal kontrollen fokusere på følgende skimmelsvampe: A. versicolor, A. flavus, A. paraciticus, P. commune, P. nordicum, P. crustotum , P. citrinin and P. verrucosum

I modnet kød er der stor risiko for at finde ochratoksin A. Jo længere modning jo større risiko. Små kødstykker – fx køller fra får og geder – udgør en mindre risiko end køller fra fx svin pga. størrelsen af kødstykket.

Aflatoksiner findes typisk ikke i modnet kød selv om der kan være fund af aflatoksindannende skimmelsvampe.

Biogene aminer kan findes i ”dry aging” kød.

Kødet skal afkøles hurtigt – gerne til minus 1 grad.

”Dry aging” processen kan forløbe fra nogle få dage op til flere måneder ved en temperatur på 0 – 4 °C og en relativ luftfugtighed på 70 – 85 %.

Kontrol af produkternes vandaktivitet. En vandaktivitet (aW) på 0,9 eller derunder hindrer dannelsen af biogene aminer og mykotoksiner.

Salt reducerer vandaktiviteten og dermed uønsket skimmelvækst.

pH bør være under 5,8 da det reducerer kødets evne til at binde vand og giver et hurtigere vandtab. Kød med pH højere end 5,8 er ikke egnet til lufttørring. Et hurtigt pH-fald til under 4,8 – 5,0 på 2-3 døgn samt hurtigt indledende tørring hindrer vækst af skimmel under 2-3 ugers produktion af spegepølse.

Udblødning af tarme i 5% K-sorbat og røgning vil hæmme væksten af skimmel.

Vælg en modstandsdygtig vinstok.

Vælg kloner eller biotyper som er tilpasset klima og jord I området.

Plant samme art i områder for at sikre bedre sygdomskontrol og ensartet modning af druerne.

Undgå overflødig gødning med nitratholdig gødning.

Sørg for organisk materiale på jorden eller plantevækst til at dække jorden fra begyndelsen af modningen af druerne til høst for at begrænse overførslen af jordpartikler til druerne.

Undgå at drueklaserne hænger for tæt.

Sørg for hyppig tilførsel af vand – om nødvendigt – for at undgå at bærrene revner i skindet.

Undgå at anvende svampeholdig gødning.

jern blade i umiddelbar nærhed af drueklaserne men under hensyntagen til, at druerne ikke skal solskoldes. Fjernelse af bladene sikrer bedre ventilation, hvilket er særligt vigtigt i varmt og fugtigt vejr i modningsperioden.

Undgå beskadigelse af druerne og skindet forårsaget af sygdom, insekter, solskoldning mv.

Fjern indskrumpede/udtørrede druer.

Kun sunde druer kan anvendes til fødevareproduktion uden at kompromittere fødevaresikkerheden.

Høsten skal planlægges ud fra modenhed, vejrudsigt og risiko for sygdom. I områder med høj risiko for ochratoksin A anbefales det at fremrykke høsten.

Såfremt druerne er udbredt kontamineret med svampe bør druerne ikke anvendes til koncentreret must eller vin, men kan kun anvendes til destillering.

Frasorter druer skadet af insekter eller andre kontaminanter.

Druer der skal tørres skal placeres i et enkelt lag.

Tilstræb en ensartet tørring af alle druer i en klase.

Undgå insekt-angreb.

Tør under godt ventilerede forhold og såfremt det er udendørs skal druerne dækkes til om natten for at undgå fugt.

Frasorter druer skadet af insekter eller andre kontaminanter og fjern jord.

Frasorter druer med sort skimmelsvamp.

Høstede druer skal hurtigst muligt transporteres til vinproduktion – særligt druer med højt saftindhold.

Undgå at skindet ødelægges såfremt der er høj risiko for ochratoksin A kontaminering. I disse tilfælde bør druerne presses hurtigt under lavt pres og i små volumen. Undgå kontinuerligt pres.

Hvis druerne er kontaminerede skal man undgå pectolytiske enzymer.

Hurtig klaring med filtrering, centrifugering og flotation er at foretrække.

Undgå opvarmning efter høst.

Hvis der er kontaminering med ochratoksin A bør druerne og mosten behandles med lavest mulige effektive dosis af ønologisk kul – for at begrænse tab af aroma samt polyfenoliske forbindelser i vinen.

Valg af fermenterings-mikroorganisme kan have betydning for reduceret dannelse af ochratoksin A.

Specielt rug, der er høstet med stort vandindhold og efterfølgende ikke er blevet tørret tilstrækkeligt. Niveauet af ochratoksin A i korn er afhængig af klima før og under høst og varierer meget fra år til år.

I pistacienødder er der set højere indhold af ochratoksin A i nødder med enten lyse pletter, mørke pletter, skal som sidder fast eller insektskader. 

Rosiner og kornprodukter. Indholdet kan øges gennem lagring. Findes i hvede gluten og produkter heraf.

Der er prøvetagningsregler i forordning 401/2006 med tilhørende ændringer

I både oste og kød som er langtidsmodnet, vil ochratoksin A være det mykotoksin, der er størst risiko for dannelse af. Dannelsen vil typisk være størst i overfladen af produktet, så prøvetagningen af produktet er af stor vigtighed for analyseresultatet. For produkter, hvor der er risiko for, at én forbruger primært får fra afskæring fra den yderste del vil det være relevant at basere en prøvetagning på yderste lag. Det kan så betragtes som en worst case.

Patulin kan findes i æbleprodukter. Patulin er et mykotoksin (svampegiftstof) som dannes af skimmelsvampe tilhørende slægterne Penicillium, Aspergillus og Byssochlamys. Patulin kan findes i mange forskellige mugne frugter, grøntsager og korntyper, men æbler og æbleprodukter er den største kilde til patulinforurening.

Alkoholgæring af frugtsaft ødelægger patulin, og derfor indeholder gærede prodoukter som fx æblecider og pærecider ikke patulin.

Patulin findes primært i muggen frugt, men mug betyder ikke nødvendigvis, at frugten indeholder patulin. Vask af frugt eller fjernelse af skimmelvæv inden presning af æbler fjerner ikke nødvendigvis alt patulin i frugten, da en del også vil kunne findes i det sunde væv.

I dyreforsøg er det fundet, at patulin forårsager irritation, blødninger og sr i mave-tarm-kanalen. Det er stadig usikkert, om patulin kan have samme effekter hos mennesker.

Læs mere om patulin på EU’s hjemmeside indeholder

Undgå at få svampegiftstoffer i din juice, når du presser æbler og pærer

Æbler og pærer kan indeho​lde svampegiften patulin, og det skal du især være opmærksom på, hvis du presser saft af frugterne.

  • ​Behandl frugterne så skånsomt som muligt
  • Opbevar frugten i rene beholdere
  • ​​Undgå al rådden frugt, også frugt med kun mindre rådangreb
  • Opbevar frugten under 5 grader, indtil den presses
  • Frugtsorter med åbent bæger/top er særligt modtagelige over for råd ved kernehuset. Skær æblet igennem  og kig efter råd ved kernehuset inden presning
  • Saftpresser og andet udstyr skal være rent

I dyreforsøg er det fundet at patulin forårsager irritation, blødninger og sår i mave-tarmkanalen. Det er stadig usikkert om patulin kan have tilsvarende effekter hos mennesker.

JECFA har i 1995 fastsat et provisorisk tolerabelt dagligt indtag (PMTDI) for patulin på 0,4 mikrogram/kg kropsvægt.

Grænseværdier findes i forordning 1881/2006 .  For forarbejdede og sammensatte produkter anvendes artikel 2 i forordning 1881/2006.

For produkter uden grænseværdier ses på det normale indhold af kontaminanten i fødevaren samt indtaget af den pågældende fødevare. Der sammenholdes med tolerabelt indtag for kontaminanten.

Code of praksis er udarbejdet af EU og codex alimentarius.

Code of practice udarbejdet af EU kommissionen findes i Kommissionens henstilling 2003/598.

Codex har udarbejdet en code of practice CAC/RCP 50-2003: Code of Practice for the Prevention and Reduction of Patulin Contamination in Apple Juice.

Frugten skal opbevares i rene beholdere.

Frugten bør opbevares ved en temperatur på under 5 grader indtil den presses.

Hurtig nedkøling og stabil lageratmosfære vil forbedre frugtens tilstand. Kontrolleret atmosfære bør nås senest 7-10 dage fra begyndelsen af lagring.

Æbler på lager bør undersøges regelmæssigt – mindst én gang om måneden – for omfanget af råd.

Frugten bør sorteres omhyggeligt med henblik på at fjerne frugt med synlig skimmel.

Alkoholgæring af frugtsaft ødelægger patulin, så gærede produkter som cider indeholder ikke patulin.

Varmebehandling fjerner ikke patulin.

Saft bør nedkøles til under 5 grader og holdes nedkølet samt opbevares ved et meget lavt indhold af ilt, inden den koncentreres, emballeres eller pasteuriseres.

Patulin forekommer primært i muggen frugt pga. skimmelvækst. Sorter med åbent blomsterbæger er særligt modtagelige overfor råd ved kernehuset. Disse sorter bør undersøges for råd ved kernehuset inden presning.

Æblejuice.

Der er prøvetagningsregler i forordning 401/2006 med tilhørende ændringer.

Fusariumtoksiner (deoxynivalenol/DON, zearalenon, fumonisiner, T-2+HT-2) findes i korn og kornprodukter.

Fusariumtoksiner er en gruppe af toksiner (giftstoffer), som dannes af skimmelsvampe af gruppen fusarium. Der for forskellige toksiner (deoxynivalenon (DON), zearalenon, fumonisiner og t-2 samt HT-2). De sundhedsmæssige effekter varierer mellem de enkelte toksiner, og forekomsten varierer også i forskellige kornsorter:

  • DON (deoxynivalenol) er generelt toksisk samt immuno toksisk og hæmatotoksisk. DON findes især i hvede (særligt durumhvede), havre og majs.
  • Zearalenon: er hormonforstyrrende og findes primært i majs.
  • T-2 og HT-2 er generelt toksisk, hæmatotoksisk og immuno toksisk og findes primært i havre.
  • Fumonisiner er cytotoksisk med lever og nyrer som vigtigste organer. Fumonisiner findes primært i majs.

De vækstforhold, som er optimale for at forhindre dannelsen af ét fusarium toksin er ikke nødvendigvis optimale for at forhindre dannelse af andre fusariumtoksiner.  Fusariumtoksiner er karakteriseret ved, at de dannes mens afgrøden (kornet) stadig vokser på marken. Klimaet har stor betydning især under kornets blomstring, men også forfrugt/tidligere afgrøder, sædskifte, pløjning og kornsorter har stor betydning. Inden for samme mark kan der være stor variation i forekomsten af fusariumtoksiner.

Det ser ud til, at der gennem årene sker ændringer i forhold til, hvilke toksiner der findes i de forskellige typer af korn. Som eksempel kan nævnes, at DON oprindeligt blev betragtet som et problem i hvede, men nu også ses i høje koncentrationer i havre.

Fusariumtoksiner indgår i Fødevarestyrelsens overvågning af kemiske forureninger.

Læs mere om fusariumtoksiner EU's hjemmeside (eng).

De sundhedsskadelige effekter varierer mellem de enkelte fusariumtoksiner.

  • DON: 3- og 15-acetyl DON kan ses i betydelige mængder (10 – 20 %) samme med DON. Generel toksicitet samt immunotoxicitet er de kritiske effekter af DON.
  • Nivalenol: Generel toksicitet, immuno toksicitet og hæmato toksicitet er de kritiske effekter.
  • Zearalenon: Er hormonforstyrrende (non-steroidt østrogent).
  • Fumonisiner: Er cytotoksiske. De vigtigste målorganer er lever og nyre.
  • T-2 og HT-2: Generel toksicitet, hæmato toksicitet og immuno toksicitet er de kritiske effekter.

Der er vurderet tolerable daglige indtag for hver fusariumtoksin.

  • DON: Et midlertidigt tolerabelt dagligt indtag (tTDI) på 1 mikrogram/kg kropsvægt/dag.
  • Nivalenol: Et midlertidigt tolerabelt dagligt indtag (tTDI) på 0-0,7 mikrogram/kg kropsvægt/dag.
  • Zearalenon: Et midlertidigt tolerabelt indtag (tTDI) på 0,2 mikrogram/kg kropsvægt/dag
  • Fumonisiner: Et gruppe tolerabelt dagligt indtag (TDI) for summen af fumonisin B1, B2 og B3 alene eller i kombination på 2 mikrogram/kg kropsvægt/dag.
  • T-2 og HT-2: Et midlertidigt tolerabelt indtag (tTDI) for summen af T-2 og HT-2 på 0,06 mikrogram toksin/kg kropsvægt/dag.

Forordning 1881/2006 og ændringer hertil.

For T-2+HT-2 findes vejledende EU-grænseværdier i Kommissionens henstilling 2013/165.

Zearalenon kan findes i foder. I kvæg og svin bliver zearalenon omdannet primært til zearalenol (alfa-form i svin og beta-form i kvæg). Zearalenone kan også omdannes til zeranol og taleranol. I kontrollen af lægemiddelrester findes stofferne af og til i urin fra kvæg, svin og heste uden mistanke om ulovlig behandling af dyret. Fund af zearalenon (og alpha-zearalenol) i urin fra svin afspejler, at foderet har været kontamineret med zearalenon. Indhold er typisk under 5 mikrogram/liter urin.

 Ved højere indhold af zearalenon har FVST på baggrund af vurdering fra DTU Fødevarestituttet besluttet, at anvende en aktionsgrænse på 100

mikrogram/l for summen af zearalenon + zearalenonmetabolitter. Ved fund højere end 100 mikrogram/l vil være en indikation for, at foderet har indeholdt høje koncentrationer af mykotoksinet zearalenon. Ved fund under 100 mikrogram/l gøres ikke yderligere, da indholdet i kød vil være meget lavt.

Code of practice udarbejdet af EU kommissionen findes i Kommissionens henstilling 2006/583. 

Kommisionens henstilling 2006/583 om forebyggelse og reduktion af fusariumtoksiner i korn og kornprodukter (pdf).

De vækstforhold som er optimale for at forhindre dannelsen af ét fusarium toksin er ikke nødvendigvis optimale for at forhindre dannelsen af andre fusarium toksiner. Der mangler mere viden om dette.

Codex har udarbejdet en code of practice til reduktion og forebyggelse af mykotoksiner (herunder fusariumtoksiner) i korn (CAC/RCP 51-2003).

Om muligt bør der forud for såning fjernes rester af tidligere afgrøde ved pløjning eller fysisk fjernelse af resterne. Dette kan reducere bl.a. dannelsen af DON.

Anvend tilgængelige test-kits til at vurdere, om jorden har behov for gødning eller pH justering for at undgå stress af afgrøden – specielt under spiring.

Sædskifte er generelt en effektiv metode til at reducere risikoen for forurening. Overvej derfor afgrøde rotation og undgå at plante samme afgrøde to år i træk

Hvede eller majs som forfrugt til hvede giver højere risiko for DON. Afgrøder som kartofler, andre grøntsager, kløver og alfalfa reducerer forekomsten af fusarium.

Der er stor variation i risikoen for dannelse af fusarium toksiner imellem forskellige sorter. Vælg derfor sorter som er mindre modtagelige for skimmelvækst.

Høje temperaturer eller tørke ved såning og spiring af kornet bør undgås.

Undgå at så for tæt.

Begræns insekt skader og skimmel vækst.

Undgå mekanisk beskadigelse af planterne under væksten.

Hvis der vandes bør det tilstræbes, at vandet fordeles jævnt og at alle planter har tilstrækkeligt med vand.

Vanding under blomstring og modning af kornet bør undgås, specielt for hvede, byg og rug.

Høst så vidt muligt korn med lavt vandindhold og fuld modenhed.

Udskydelse af høst for korn som allerede er inficeret med fusarium svampe forøger mykotoksindannelsen væsentligt.

Beholdere til opbevaring og transport af korn skal være rene, tørre og fri for insekter og synlig svampevækst.

Undgå mekanisk beskadigelse af kornet.

Undgå kontakt mellem korn og jord under høsten.

Undgå spredning af svampe sporer til jorden fra inficerede plantedele.

Under høsten bør vandindholdet i kornet bestemmes flere steder fra hver container af korn, da vandindholdet kan variere meget inden for samme mark.

Bestem vandindholdet af høsten umiddelbart efter høsten.

Sørg for hurtig tørring af kornet til anbefalet vandindhold for den pågældende kornsort straks efter høsten.

For at reducere variationen i vandindhold i en høst/et parti kan kornet flyttes til en anden beholder eller silo efter tørring.

Kornet bør beskadiges mindst muligt under tørring.

For majs gælder det, at tidsrummet fra høst til tørring skal reduceres mest muligt.

Vandindholdet bør være lavere end det indhold, der giver anledning til svampevækst – typisk under 14 %. Dette svarer til en vandaktivitet på under 0,65.

For reduktion af ochratoksin A gælder det, at kornet helst skal høstes når vand aktiviteten er under 0,70. Hvis dette ikke er muligt skal kornet tørres til en vand aktivitet under 0,70 (mindre end 14 % vandindhold i små kerner) så hurtig som muligt. Anvend gerne varm luft til tørring. Ved begrænset tørrings kapacitet kan det accepteres at tørre til under 16 %, men så kun opbevare kornet i under 10 dage og ved en temperatur på under 20 grader.

Frisk høstet korn bør sorteres/renses for at fjerne beskadigede kerner og fremmedlegemer.

Sørg for at opbevaringsfaciliteterne er tilstrækkeligt tørre og beskytter mod regn og vand samt fugle og gnavere.

Ved opbevaring i sække skal sækkene være rene, tørre og stablet på paller. Alternativt skal der være et vandtæt lag mellem sække og gulv.

Mål temperaturen i det lagrede korn med bestemte tids intervaller. En temperatur forøgelse på 2-3 grader kan være tegn på mikrobiologisk vækst eller insektforekomst. Frasorter eventuelle inficerede dele af partiet. Reducer temperaturen i det resterende korn og sørg for beluftning.

Om muligt luftes kernerne ved luftcirkulation gennem opbevaringsarealet.

Undgå at stakke frisk høstet korn i mere end et par timer forud for tørring.

Soltørring ved høj fugtighed kan resultere i svampevækst.

Beluft kornet ved tilstrækkelig luftcirkulation.

Sørg for et minimum af temperatur variation (temperaturudsving).

Korn.

Indholdet er højst i de ydre skaldele, hvorfor koncentrationen vil være højere i klid end i mel. 

Prøver udtages efter forordning 401/2006 og ændringer hertil.

Henstilling 2013/165 opfordrer medlemslandene til indsamling af data for T-2 og HT-2 i fødevarer. Indeholder desuden vejledende grænseværdier for summen af T-2 og HT-2:

Læs henstilling 2013/165 om forekomsten af T-2-toksin og HT-2-toksin i korn og kornprodukter.

 

Alternariatoksiner findes findes bl.a. i korn, oliefrø, tomater, æbler og oliven.

Alternaria toksiner er mykotoksiner som dannes af Alternaria arter.

Stofferne omfatter bl.a. alternariol (AOH), alternariol monomethyl ether (AME), tenuazonic syre (TeA), iso-tenuazonic syre, altertoxin (ATX), tentoxin (TEN), altenuen (ALT) og Alternaria alternata – tidligere lycopersici toksiner (AAL).

AOH og AME er genotoksiske. ATX er mutagent, mens TEN og TeA ikke er mutagene.

Stofferne er akut toksiske sandsynligvis i følgende rækkefølge: ALT >

TeA > AME > AOH. Toksikologiske data er i øvrigt meget begrænset. 

EFSA har vurderet Alternaria toksiner i 2011.

Alternaria toksiner er fundet i korn og kornprodukter, tomat og tomatprodukter, solsikkefrø og solsikkeolie, frugt, øl og vin.

Frugt og tomater bidrager til det højeste indtag af alternariatoksiner.

Meldrøjer og meldrøjealkaloider findes primært i rug, men kan også findes i andre kornsorter.

 Meldrøjer er svampe strukturer  (sklerotier) fra Claviceps svampe, som primært findes i rug. Giftstofferne kaldes meldrøje alkaloider. De mest dominerende former er ergometrin, ergotamin, ergosin, ergocristin, ergocryptin og ergocornin og deres relaterede -ininer.

 

Betydningen af meldrøjer har i nyere tid været forholdsvis lille, men tidligere op gennem middelalderen gav forgiftning af meldrøjer fra korn og kornprodukter anledning til mange dødsfald i befolkningen – den sidste store epidemi i Danmark forekom i 1862. Symptomerne er kramper eller koldbrand, som kan have dødelig udgang

Meldrøjealkaloider har en række farmakologiske effekter som påvirker hjertekarsystemet og hjernen.

Meldrøjer har toksiske effekter over for alle dyrearter. Data er dog ikke tilstrækkelige til at fastsætte et tolerabelt indtag.

Der er fastsat grænseværdier for meldrøjer i forordning 2015/1940 (som er en ændring til forordning 1881/2006) i uforarbejdet korn.

Indsamling af data bør ske i henhold til EU Kommissionens henstilling nr. 2012/154 for meldrøjealkaloider:

Henstilling nr. 2012/154 om overvågning af forekomsten af meldrøjealkaloider i foder og fødevarer (pdf).

Det er specielt rug der angribes af meldrøjer.

Indsamling af data bør ske i henhold til EU Kommissionens henstilling nr. 2012/154 for meldrøjealkaloider.