PFAS kan findes i miljøet og vores mad
PFAS kan findes som en forurening i vores fødevarer, eksempelvis fordi dyr kan ophobe stofferne fra miljøet. PFAS havner i miljøet, fordi de anvendes mange steder og er svære at nedbryde i miljøet. Stofferne anvendes i industriel produktion og i mange forbrugerprodukter. De har bl.a. brandhæmmende, vand-, fedt- og smudsafvisende egenskaber. Derfor bruges PFAS eksempelvis i maling, elektronik, imprægnerings-, slip- og klæbemidler, tæpper, brandslukningsskum og kosmetik.
Anvendelse af fluorstoffer blev forbudt fra 1. juli 2020 i pap, mad- og bagepapir i Danmark.
PFAS er en stor gruppe af kemiske stoffer
Der findes op mod 12 000 forskellige PFAS. Fælles for dem er, at de er kemiske forbindelser med organisk bundet fluor. De kaldes også for fluorerede stoffer eller per- og polyfluorerede stoffer. De mest undersøgte stoffer i den store gruppe af PFAS omfatter bl.a. PFOS (perfluoroktansulfonsyre), PFOA (perfluoroktansyre), PFNA (perfluornonansyre) og PFHxS (perfluorhexansulfonsyre). Stofferne PFOS og PFOA har en kulstofkæde på 8 kulstofatomer (også kendt som 'C8'), PFNA har 9 kulstofatomer i kæden, og PFHxS har 6.
Kontrol af PFAS i fødevarer
PFAS indgår i Fødevarestyrelsens almindelige årlige kontrol. Her analyseres prøver af bl.a. grisekød, kyllingekød, oksekød, æg, mælk, vildtkød, fisk (herunder opdrættet fisk) og skaldyr som sælges i butikkerne. Fødevarestyrelsen har undersøgt fødevarer for PFAS siden 2011 og har generelt kun fundet PFAS i lave mængder, det vil sige under den nugældende grænseværdi, bortset fra et tilfælde i økologiske æg i 2022. Her var årsagen brug af en forhøjet andel af fiskemel i hønsefoderet. Fremover vil fødevarestyrelsen undersøge flere forskellige typer fødevarer for indhold af PFAS.
Fødevarestyrelsen undersøger desuden det, der hedder "mistankeprøver" for PFAS. Det kan være kød fra kvæg, som har gået på forurenede arealer i Danmark.
Indtag af PFAS fra fødevarer
PFAS er svære at nedbryde i miljøet, og de ophobes igennem fødekæden. Det vil sige, at stofferne kan være svære at komme af med igen, når de først findes i miljøet.
Fødevarestyrelsens vigtigste kostråd er, at du bør spise varieret. I forhold til PFAS er det afgørende, at du ikke har et højt indtag af PFAS igennem længere tid. Det er nemlig ikke det enkelte måltid, der betyder noget, men derimod indtag over længere tid.
De mest kritiske effekter af PFAS er skader på immunforsvaret (fx en reduktion af responset ved vaccination af børn), en forøgelse af kolesterolniveauet i blodet, skader på leveren og en reduceret fødselsvægt. Derudover mistænkes flere af stofferne for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.
I 2020 har Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) reduceret det acceptable ugentlige indtag til 4 nanogram/kg kropsvægt/uge for summen af PFOS, PFOA, PFHxS og PFNA. Dette var en reduktion og dermed en skærpelse af risikovurderingen fra 2018.
Vil du gerne vide mere, kan vi henvise til sundhedsmyndighederne og deres hjemmesider.
Information om PFAS på Sundhedsstyrelsens hjemmeside
Ophobning og udskillelse af PFAS
Der er forskel på hvor hurtigt PFAS udskilles hos mennesker og dyr. PFAS binder sig til proteiner, og ophober sig derfor ikke f.eks. i fiskeolie eller i fedtvæv hos andre dyr. Derimod ophobes det i f.eks. kød og æg. Årsager til forskelle i udskillelseshastighed mellem f.eks. mennesker, kvæg, høns og fisk kendes ikke fuldt ud.
Når PFAS optages i menneskekroppen, kan der gå op til 3-7 år før indholdet af PFAS er halveret. For kvæg tager det nogle måneder. Forurenet kvæg kan således afgiftes ved at græsse på en mark, som ikke er forurenet med PFAS. Hvor lang tid det tager afhænger af, hvor meget PFAS der er i kvæget.
PFAS overføres fra moderdyret til afkommet, så en kalv født af en ko med for højt indhold af PFAS vil også indeholde PFAS.
For høns er omsætningen af PFAS langt kortere (4-7 dage) end i kvæg og mennesker. Æg indeholder meget protein, hvorfor PFAS kan ophobes i større grad i æg end kyllingekød.
Prøver af opdrættede og vilde fisk viser lavt indhold af PFAS, selvom opdrættet fisk får fiskemel i foderet, som kan indeholde PFAS i varierende grad.
Sådan gør Fødevarestyrelsen med hensyn til PFAS i fødevarer
Hvis miljøanalyser viser lokal forurening med PFAS af arealer med fødevareproduktion, så håndterer Fødevarestyrelsen risikoen i forhold til fødevarer (og foder) produceret på arealet. Finder Fødevarestyrelsen forhøjede niveauer af PFAS, så nedlægger Fødevarestyrelsen forbud mod at sælge fødevarerne og foderet.
Ofte kommer fødevarerne i butikkerne fra mange forskellige gårde. På den måde får du som forbruger et bredt udvalg af fødevarer.
Problemstillingen med PFAS var helt særlig i Korsør, hvor familier igennem flere år primært havde spist kød fra kvæg, som havde græsset på samme forurenede område.
Der er ikke fundet tilsvarende niveauer i kvæg fra andre områder i Danmark.