PFAS (fluorstoffer) i fødevarer

Ingen bekymring over PFAS i afgrøder fra undersøgte forurenede områder

PFAS-forureninger rundt om i Danmark har afstedkommet en række undersøgelser af indhold af PFAS i frugt, grønt og bær fra forurenede områder. Fødevarestyrelsen har analyseret en række prøver bl.a.:

• Havtorn fra den jyske vestkyst
• Kartofler, gulerødder, hyben og honning fra Odsherred
• Hyben og mosebøllebær fra Holstebro
• Jordskokker, jordbær, porrer, jostabær, rabarber, løg, kartofler, solbær, peberrod, æbler og honning fra kolonihaver tæt på forureningen ved Korsør
• Pære, æbler, ribs, solbær og rødbede fra Kvistgård

For alle prøver gælder det, at der ikke er fundet målbart indhold af mere end 20 forskellige PFAS eller kun meget lave indhold.

Sankning af svampe og bær i forurenede områder

Det er ikke en god idé at sanke svampe og bær i forurenede områder eller områder, der mistænkes for at være forurenede.

Fødevarestyrelsen fraråder generelt at sanke svampe og bær i området omkring Harboøre Tange.

Fiskemel kan bruges til økologisk hønsefoder for at sikre hønsene en god tilførsel af proteiner. Fiskemel bliver fremstillet, så det har et højt proteinindhold, og derfor kan det have et højt indhold af stoffet PFOS. Tidligere har der været problemer med et højt indhold af PFOS i økologiske æg. Dette kom fra fiskemel i dyrenes foder.

Det fiskemel, der bruges i dag, har ikke problematiske niveauer, og det har økologiske æg derfor heller ikke længere.

Kyllingekød

Fiskemel kan i små mængder bruges i produktionen af økologisk kyllingekød. Fiskemel bruges ikke i produktionen af konventionelt kyllingekød.

Analyser af kyllingekød viser ikke et problematisk indhold af PFOS. Fødevarestyrelsen vurderer, at PFAS ophobes i væsentlig mindre omfang i kyllingekød end i æg, og at der ikke vil ophobes PFAS i kyllingekød i sundhedsskadelige mængder.

Kvæg

Ved græsning på forurenede arealer kan kvæg ophobe stoffet PFOS fra græs og vand. Forurenet kvæg vil udskille PFOS igen over tid, hvis det får foder, der ikke indeholder PFOS, eksempelvis ved græsning på en ikke-forurenet mark. Indholdet af PFOS halveres i løbet af nogle måneder.

Grisekød

Analyser af grisekød viser generelt ikke indhold af PFAS.

Opdrættede fisk

Prøver af opdrættede fisk viser kun lavt indhold af PFAS, selvom der ofte er fiskemel i foderet, som kan indeholde PFAS.

Der bruges i gennemsnit 15-25 % fiskemel i foder til fisk, som opdrættes i dam- eller havbrug.

Vildt

Fødevarestyrelsen indhenter løbende viden om PFAS i vildt. Nogle prøver af vildt har indhold af PFAS, og andre prøver har ikke indhold. Hvorvidt vildt er forurenet med PFAS, afhænger af deres ophold i forurenede områder, og hvordan de søger føde. Vildt afgræsser typisk større arealer og søger vand flere steder.

Ænder fra Harboøre Tange og Agger Tange kan have et meget højt indhold af PFAS. Fødevarestyrelsen fraråder derfor, at du spiser ænder fra disse områder.

Hvis du som jæger vil have vildt undersøgt for PFAS, kan du kontakte Fødevarestyrelsens eller et andet kommercielt laboratorium. Laboratoriet kan fortælle dig om prisen på en analyse, svartider og krav til udtagning, forsendelse og emballering. Du skal selv betale for analyserne.

Vildtfangede fisk

Fødevarestyrelsens analyser af vildtfangede fisk viser generelt ikke høje niveauer af PFAS, og Fødevarestyrelsen vurderer fortsat, at fisk er en sund fødevare.

Enkelte områder i Danmark kan have et højere indhold af PFAS på grund af lokale kilder. Fødevarestyrelsen fraråder, at du spiser fisk fanget i:

• Furesøen
• Mølleåen
• Korsør Nor (100 meter fra udløbet)
• Egåen ved Århus,
• Herningsholm Å
• Faxe Å

Dette er med baggrund i analyser af PFAS i vandet og/eller i fiskene.

Kød fra kreaturer fra Korsør Kogræsser- og Naturplejeforening indeholdt i 2021 stoffet PFOS i store mængder. Kalvene havde græsset ved Korsør Brandskole.

Forureningen stammer fra brandslukningsskum, som er blevet brugt på brandskolen i Korsør i flere år og har spredt sig via afløb af regnvand og spildevandsdræn til nærliggende kolonihaver og en eng, hvor der har gået køer og græsset.

Fødevarestyrelsen indsamlede i 2021 kalvekød, grøntsager, fisk og græs fra området omkring Korsør Nor, hvor brandskolen ligger. Fødevarestyrelsen fandt høje koncentrationer af PFOS i kød og græs, hvilket tyder på, at kalvene både har indtaget stofferne via græsset og fra vandløbet. Vandmiljøet ved Korsør Nor er også påvirket. I fisk og rejer fandt Fødevarestyrelsen kun lavt indhold af PFOS. Fødevarestyrelsen fraråder dog fiskeri i nærheden af udløbet. I frugt og grønt kunne Fødevarestyrelsen ikke påvise indhold af PFOS.

Der er ikke fundet tilsvarende niveauer i kvæg fra andre områder i Danmark.

Læs mere om forureningen med PFOS i Korsør 2021 på Slagelse Kommunes hjemmeside