ACN består af seks netværk:
- Rapid Alert System for Food and Feed (RASFF),
- Administrative Assistance and Cooperation System Network (AAC)
- Agri-Food Fraud Network (FFN)
- Plant Health Network (PHN)
- Pet Animal Network (PAN)
- Animal Welfare Network (AWN)
De seks netværk er med til smidigt at udveksle oplysninger mellem myndighederne i EU-medlemslandene og lette samarbejdet. EU-Kommissionen forvalter systemet og sikrer den teknologiske støtte til medlemmerne. Varslingssystemet træder i funktion, hvis risikoen vedrører mere end én EU-medlemsstat. Ifølge EU-fødevareforordningen skal enhver handling, der begrænser markedsføring (tilbagekaldelse, tilbagetrækning mv.), igennem dette varslingssystem.
Systemet er beskrevet ved forordning 2019/1715 om informationsstyringssystemet for officiel kontrol (IMSOC-forordningen).
Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri som kontaktpunkt
Hvert medlemsland har et kontaktpunkt, der har ansvar for at modtage og videresende oplysninger fra medlemslandet til EU-Kommissionen eller omvendt. I Danmark er kontaktpunktet Fødevareberedskabsenheden i Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri – uanset hvilken type overtrædelse af Kontrolforordningen (OCR).
Varslinger via netværks systemet
Fødevareberedskabet modtager dagligt notifikationer, når der f.eks. er fundet farlige, forbudte eller uønskede stoffer i foder, fødevarer eller fødevarekontaktmaterialer, overskridelse af en grænseværdi, planteskadegører eller ved overtrædelser af reglerne for at flytte levende dyr. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer, hvad der skal ske i Danmark i den konkrete situation og kan ved dokumenterede overtrædelser notificere de øvrige EU- medlemsstater.
Styrelsen har pligt til, via RASFF-systemet, at advare de andre lande om en evt. sundhedsrisiko ved foder, fødevarer eller fødevarekontaktmaterialer fra Danmark.
Hvis en varsling involverer et tredjeland, f.eks. Storbritannien, kan Styrelsen i RASFF-systemet angive, at INFOSAN skal inddrages og derigennem bliver tredjelandet informeret.
Hvis Styrelsen vurderer, at en varsling har betydning for danske forbrugere eller virksomheder, vil Styrelsen straks handle og f.eks. tage kontakt til involverede virksomheder, andre myndigheder eller igangsætte undersøgelser med henblik på tilbagekaldelse, tilbagetrækning eller destruktion af et farligt parti. Der kan også være tale om et forbud mod markedsføring, beslaglæggelse eller krav om videre forarbejdning eller lovliggørelse af mærkning.
I hele forløbet er der et tæt samarbejde mellem Fødevareberedskabsenheden og kontrolenhederne, hvor Fødevareberedskabet har kontakt til udlandet, mens kontrolenhederne har kontakt til virksomhederne og/eller de enkelte borgere.