Det er umuligt fuldstændigt at udrydde sygdomsbakterier, virus og parasitter i fødevarer, men man kan minimere den sundhedsmæssige risiko ved at tage hygiejniske forholdsregler. Myndighederne har siden starten af 90´erne udviklet handlingsplaner for en række fødevarebårne zoonoser, som er sygdomme, der overføres fra dyr til mennesker via fødevarer – bl.a. for salmonella og campylobacter. Derudover har der været særlig fokus på listeria og virus som kilde til sygdom via fødevarer. Indsatsen omfatter kontrol- og oplysningskampagner, vejledninger til virksomheder og info til forbrugerne.
Fødevarestyrelsen samarbejder løbende med universiteterne om bakterier, virus og parasitter. Der er f.eks. udarbejdet en risikoprofil for parasitter, som skal danne grundlag for de kommende indsatser overfor sygdom pga. fødevarebårne parasitter.
Samfundsøkonomiske omkostninger ved sygdom pga. madbakterier og -virus
Det koster for både samfundet og den enkelte, når borgere bliver syge af fødevarer. Omkostningerne afhænger bl.a. af, hvor hårdt man er ramt. De fleste madbakterier kan både give mild og alvorlig sygdom og endda i mere sjældne tilfælde være dødelige.
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet (tidligere Fødevareøkonomisk Institut) har i 2017 for Fødevarestyrelsen beregnet omkostningerne ved sygdom på grund af salmonella, campylobacter, listeria og STEC. Beregningerne tog hensyn til de mulige udfald af sygdommen, herunder kroniske forløb og dødsfald, værdien af tabt livskvalitet ved sygdomsperioder og dødsfald. IFRO konkluderede bl.a., at af de forskellige madbakterier giver campylobacter den højeste økonomiske sygdomsbyrde i Danmark, bl.a. fordi sygdomstallet for campylobacter er højt. I 2020 har IFRO på samme måde beregnet omkostningerne ved fødevarebårne sygdomme pga. norovirus og hepatitis A virus.
Samlet set rangordnes de samfundsøkonomiske omkostninger således jvf. rapporterne fra 2017 hhv. 2020:
- Campylobacter i alt ca. 1,5 mia. kr. og ca. 46.000 smittede (heraf 76 % fødevarebårne)
- Salmonella i alt ca. 500 mio. kr. og ca. 7.700 smittede (heraf 76 % fødevarebårne)
- Fødevarebåren norovirus i alt ca. 368 mio. kr. og ca. 48.000 smittede
- Listeria i alt ca. 125 mio. kr. og ca. 50 smittede (heraf 100 % fødevarebårne)
- STEC i alt ca. 50 mio. kr. og ca. 4.000 smittede (heraf 60 % fødevarebårne)
- Fødevarebåren hepatitis A i alt ca. 15 mio. kr. og ca. 75 smittede