Når en gris eller ko bliver syg eller svækket og må aflives ude i besætningen, så stiller dyrevelfærdsloven krav til ejeren om at gøre det med mindst mulig lidelse. Derfor er der regler om, at besætningsejeren har procedurer, instruerede medarbejdere og tilgængeligt udstyr til at klare opgaven, også når den opstår akut.
- Når et dyr bliver aflivet, skal det være bedøvet, så det ikke kan føle smerte. Derfor er det vigtigt, at både besætningsejeren og medarbejderne kan se, hvornår et dyr er blevet tilstrækkeligt bedøvet og i øvrigt er forberedt på opgaven, når den pludseligt opstår, siger enhedschef Christian Strøyer, Fødevarestyrelsen.
Fødevarestyrelsen indleder nu stikprøvekontrol af aflivninger af dyr i store og mellemstore besætninger med grise og kvæg. Hvis ejer eller medarbejdere selv udfører aflivning, vil Fødevarestyrelsens tilsynsførende bl.a. kontrollere personalets procedurer og instrukser samt aflivningsudstyret. Der skal nemlig være tilgængeligt og funktionsdygtigt aflivningsudstyr, så ejer eller medarbejdere kan skride til aflivning, når det er nødvendigt for at spare dyret for lidelse. Som et sidste kontrolpunkt kontrollerer Fødevarestyrelsen faciliteter til opbevaring af døde dyr. De kan være bærere af smitsomme sygdomme. Derfor skal døde dyr være kapslet inde indtil de bliver afhentet, så skadedyr og ådselædende dyr ikke kan komme til dem.
- Der er en betydelig risiko for, at dyrene kommer til at lide, hvis ejer eller medarbejdere ikke er forberedt på aflivningen af en specifik type dyr. Derfor er kompetencer, procedurer og udstyr vigtige for at sikre en hurtig og human aflivning, siger Christian Strøyer.
En aflivningskontrol, som Fødevarestyrelsen gennemførte i 2010, viste, at besætningsejerne havde strammet op i forhold til 2008. Siden har landbrugsorganisationerne fulgt op med kampagner og vejledning, og Fødevarestyrelsen følger nu op med kontrol og vejledning i en kampagne med stikprøvekontroller, der løber året ud.