Status på visning af dødelighedstal for køer og kalve

17-12-2025

Pr. 1. januar 2028 træder nye grænseværdier for tilladt dødelighed blandt køer og kalve i besætninger i kraft, jf. bilag 3, stk. 5 i bekendtgørelsen om Dyrevelfærdsmærket. Det betyder bl.a., at der ved tilmelding til Dyrevelfærdsmærket gennemsnitligt over de seneste 24 måneder frem til tilmeldingstidspunktet højst må have været en dødelighed i besætningen på 8,0 pct. for køer og 10,0 pct. for kalve.

Fødevarestyrelsen er dog endnu ikke i mål med kravet om at kunne vise dødelighedstal for køer og kalve pr. 1. januar 2026. Et IT-projekt er i gang, og vi forventer, at systemet kan levere visning af tallene i løbet af sommeren 2026. Der vil følge mere information om, hvornår visningen bliver tilgængelig, samt hvilke følger det får for kvægproducenter, som ønsker at blive en del af Dyrevelfærdsmærket pr. 1. januar 2028.