Tropanalkaloider i fødevarer 2020-2021

2021

Fødevarestyrelsen har i 2020-2021 analyseret 31 prøver af forskellige fødevarer for tropanalkaloider, herunder baby- og børnemad, boghvede, hirse og sorghum.

Tropanalkaloider er naturlige toksiner der bl.a. findes i frø fra planten pigæble. Pigæble er kendt som en giftplante, der vokser vildt bl.a. i Danmark. Frø fra pigæble, der indeholder tropanalkaloider, er fundet som urenheder i bl.a. hirse, sorghum og boghvede. Det er ikke let at fjerne urenhederne ved f.eks. sortering og rensning af visse korn og frø.