Campylobacter i fersk kølet kyllingekød (konventionelt og økologisk) på slagterier 2023

2023
Campylobacter Fjerkræ

Projektnr. 2773 + 4009

Formål og baggrund

Formålet med overvågningen er at belyse og følge udviklingen i forekomsten af termotolerante campylobacter i dansk produceret kølet kyllingekød. Dette gøres ved at undersøge prøver af kølede kyllingelår med skind fra både konventionelle og økologiske/fritgående kyllinger. Resultaterne anvendes til vurdering af udviklingen i forekomst og koncentration i forhold til de mål, der er sat, og vil blive sat, for slagterierne i handlingsplanen for campylobacter. Resultater fra overvågningen kan desuden støtte opklaringen af udbrud med campylobacter og anvendes generelt i overvågning af forekomst af campylobacter og smittekilder herfor.

Hvor og af hvad tages der prøver?

Der tages prøver af ferske kølede hele kyllingelår med skind fra konventionelle og økologiske/fritgående slagtekyllinger på kyllingeslagterierne. Slagteri A, B og C slagter kun konventionelle kyllinger, mens slagteri D siden 2020 er det eneste slagteri, der slagter økologiske og fritgående fjerkræflokke.

Hvad undersøges prøverne for?

Prøverne undersøges kvantitativt for campylobacter.

Resultat

Figur 1 viser andelen af positive prøver (≥ 10 cfu/g), fordelt på slagteri, angivet i procent, i årene 2020-2023. Slagteri A, B og C er konventionelle slagterier, mens slagteri D kun slagter økologisk og fritgående flokke. Fejllinjerne angiver usikkerheden omkring prævalensestimatet (95% konfidensintervaller). Kilde: DTU.

Figur 1

På slagteri A blev der observeret et ikke signifikant fald i campylobacterforekomsten fra 2020 til 2021. Niveauet blev fastholdt mellem 2021 og 2022, og steg igen fra 2022 til 2023 (blå søjler, figur 1). På slagteri B faldt forekomsten af campylobacter fra 2020 til 2021 (røde søjler, figur 1), og er faldet hvert år frem til 2023. Forekomsten af positive prøver var signifikant højere på slagteri C (grønne søjler, figur 1) end de øvrige slagterier, og forekomsten er steget signifikant de sidste to år.

På slagteri D, som kun har slagtet økologiske/fritgående flokke, faldt forekomsten signifikant fra 2020 til 2021 (orange søjler, figur 1) og yderligere fra 2022 til 2023. Forekomsten ligger nu på niveau med det konventionelle slagteri A og under slagteri C.

Data fra lårskindsprøverne bruges til at beregne den månedlige og årlige ændring af risikoen for menneskers sygdom (som følge af indtaget af en portion kyllingekød, der er kontamineret med campylobacter), relativt (RR) til et gennemsnitligt risikoniveau (baseline-niveauet) som er udregnet ud fra data fra 2019, 2020 og 2021. Resultatet af modellen er afhængigt af forekomsten af positive prøver (en prøve repræsenterer en flok) og bakteriekoncentrationer (cfu/g) af disse.

Figur 2 nedenfor viser den nationale årlige RR (dvs. tager alle fire slagterier i betragtning) og RR for hvert enkelt slagteri for årene 2022 og 2023. Kilde: DTU.

Figur 2 viser, at i 2023 var RR på nationalt plan omkring 1,13, og den gennemsnitlige risiko pr. portion kyllingekød i løbet af det år steg således med 13 % i forhold til baseline-niveauet (visualiseret som lig med 1). Denne stigning var større end den observerede i 2022 (RR = 1,03). I 2023 var RR 1,29; 0,61; 1,69 og 0,34 for henholdsvis slagterierne A, B, C og D. I forhold til baseline-niveauet steg risikoen således med 29 % og 69 % på slagteri A og C, mens den faldt med 39 % og 66% på slagteri B og D. I 2022 var de individuelle RR'er lavere for slagteri A og C og højere for slagteri B og D sammenlignet med 2023. Kilde: DTU.

Nedenfor beskrives resultater for det enkelte år, her 2023.

Figur 3 nedenfor viser antal prøver og andelen af positive prøver pr. kvartal i 2023. Søjler angiver prøver udtaget (N) og kurver angiver andel af positive prøver (≥10 cfu/g) pr. kvartal for hvert slagteri. Kilde: DTU.

Figur 3 er et søjlediagram som viser, at prøverne fra både konventionelle og økologiske/fritgående flokke var udtaget nogenlunde jævnt fordelt over året. Prøverne var fordelt som følger: 499 prøver fra slagteri A, 491 prøver fra slagteri B, 242 prøver fra slagteri C og 96 prøver slagteri D.

I 2023 var forekomsten af campylobacter 21,8% for slagteri A, og 14,6% for slagteri B. Forekomsten pr. måned er vist i Figur 4. Slagteri C, som er et mindre slagteri, havde en signifikant højere forekomst (59,6%) af campylobacter i 2023.

I 2023, blev økologiske og fritgående flokke udelukkende slagtet på slagteri D, og her var årsforekomsten for campylobacter 21,5% (Figur 3). For slagteri D var forekomsten i 2023 lavere end i 2022.

Figur 4 viser andelen af campylobacter-positive prøver på hvert slagteri pr. måned i 2023. De stiplede linjer angiver den gennemsnitlige årsforekomst. Kilde: DTU:

Figur 4:

Figur 4 viser et kurvediagram over andelen af positive prøver på månedsbasis. Man kan se, at der er en typisk årstidsvariation, med højst forekomst i sommermånederne. Denne årstidsvariation er tydeligst i flokke slagtet på slagteri A, B og D. På slagteri C ses de højeste forekomster ligeledes i sommerperioden, men der er også relativt høj forekomst den resterende del af året.

Figur 5 viser campylobacterforekomsten inddelt i koncentrationsniveauer (cfu/g) fordelt på slagteri. Kilde: DTU.

Figur 5:

Figur 5 viser et søjlediagram, hvor man kan se, at for slagteri A og D var under 25% af prøverne positive, hvor slagteri B kun havde omkring 15% positive prøver. Slagteri C skiller sig ud, da 70% af prøverne var positive. På slagteri A var der flest positive prøver med koncentrationsniveauet ≥100 til 999 (10% af andelen af prøver). På slagteri B var forekomsten af positive prøver fordelt forholdsvist ligeligt mellem koncentrationsniveauerne ≥10 til 99, ≥100 til 999 og ≥1000 med omkring 5% af andelen af prøver på hvert koncentrationsniveau. På slagteri C var der flest positive prøver med koncentrationsniveauet ≥100 til 999 (omkring 37%). På slagteri D var de positive prøver fordelt ligeligt mellem koncentrationsniveauet ≥100 til 999 og ≥10 til 99 (10% af prøverne på hvert niveau).