Salmonella i foder på fodervirksomheder 2023

2023

Projektnr. 4037+4111

Formål og baggrund

Dette er et kontrolprojekt på Salmonella, som er en del af den sundhedsmæssige sikring af fødevarer fra jord-til-bord. I 2005 trådte Foderhygiejneforordningen (183/2005) i kraft og virksomhederne overtog en væsentlig del af Salmonella-kontrollen. Den offentlige kontrol er rettet mod risici af kontaminerede råvarer, der ikke varmebehandles før fodring samt hygiejnekontrol i forbindelse med den pågældende fabriks proces (udstyr og faciliteter der bruges til varmebehandlet foder) samt af udstyr og faciliteter, der bruges til ikke-varmebehandlede fodermidler, der udleveres direkte til aftager. På fabrikker, der producerer fjerkræfoder, udføres der kun kontrol på linjer, der ikke er kontrolleret under branchekoden ”Branchekode for fremstilling og transport af fjerkræfoder”. Se branchekoden og godkendte producenter på danskfjerkræ.dk

Hvor og af hvad tages der prøver?

Der tages både fodermiddelprøver og hygiejneprøver. Prøverne tages på fodervirksomhederne.

Fodermiddelprøver

Der tages prøver af partier af fodermidler der udleveres direkte til bedrifter. Partier der bruges til varmebehandling, tages der ikke prøver fra, da dette ikke er relevant.

Hygiejneprøver

Der tages prøver af partier af fodermidler der udleveres direkte til bedrifter. Partier der bruges til varmebehandling, tages der ikke prøver fra, da dette ikke er relevant.

Hvad undersøges prøverne for?

Prøverne undersøges for kvalitativt for salmonella og der bestemmes serotype.

Resultater

I 2023 er der blevet tager 282 hygiejneprøver og 69 foderprøver. Af de 282 hygiejneprøver var der 4% positive, og ud af de 69 foderprøver var ingen positive hygiejneprøver i 2023.

I figur 1 ses andelen af de forskellige serotyper der er fundet i positive hygiejneprøver.

Figur 1:

Figur 1 viser et cirkeldiagram af andelen af salmonella serotyper som fandtes i de positive hygiejneprøver i 2023. 9% var af serotypen Thompson, 18% var af serotypen Agona, 18% var af serotypen Falkensee, 18% var serotypen Havana, 9% var serotypen Idikan og 27% var af serotypen Mbandaka.

I figur 2 kan man se fordelingen af positive foderprøver fordelt på fodermiddel i årene 2014-2023.

Figur 2:

Figur 2 viser positive foderprøver i årene 2014-2023 fordelt på fodermiddel. Her fremstår det at der i 2022 sås en positiv prøve i raps, i 2021 var der en positiv prøve i fiskemel, i 2018 var der en positiv prøve i rasp, i 2017 var der to positiv prøver i rasp, i 2016 sås en positiv prøve i rasp, i 2015 sås tre positive prøver i rasp og i 2014 sås en positiv prøve i soja og tre i rasp

Udviklingen i positive og negative foderprøver kan ses i figur 3.

Figur 3:

I figur 3 ses udviklingen i positive og negative foderprøver i årene 2014-2023. I 2023 sås 69 negative prøver og ingen positive prøver. I 2022 var der 59 negative prøver og 1 positiv prøve. I 2021 sås 58 negative prøver og 2 positive prøver. I 2020 sås 17 negative prøver og ingen positive prøver. I 2019 var der 61 negative prøver og 0 positive prøver. I 2018 var der 61 negative prøver og 1 positiv prøve. I 2017 sås 59 positive prøver og 3 negative prøver. I 2016 sås 63 negative prøver og 1 positiv prøve. I 2015 sås 68 negative prøver og 3 positive prøver og i 2014 var der 86 negative prøver og 4 positive prøver.

Udviklingen i positive og negative hygiejneprøver i årene 2014-2023 kan ses i figur 4.

Figur 4:

Figur 4 viser udviklingen i antallet af positive og negative hygiejneprøver i årene 2014-2023. I 2023 var der 271 negative prøver og 11 positive prøver. I 2022 var der 276 negative prøver og 8 positive prøver. I 2021 var der 285 negative prøver og ingen positive prøver. I 2020 var der 132 negative prøver og 4 positive prøver. I 2019 var der 289 negative prøver og ingen positive prøver. I 2018 var der 195 negative prøver og ingen positive prøver. I 2017 var der 269 negative prøver og 8 positive prøver. I 2016 var der 270 negative prøver og 8 positive prøver. I 2015 var der 302 negative prøver og 17 positive prøver. I 2014 var der 392 negative prøver og 10 positive prøver.