Der er i alt kontrolleret 77 sendinger. Prøverne er udtaget af Fødevarestyrelsen i perioden januar til december 2024. I seks af 77 sendinger blev der fundet indhold af aflatoksiner signifikant over maksimalgrænseværdierne; i fire sendinger af tørrede figner og i to sendinger af jordnødder. Disse sendinger blev afvist af grænsekontrollen. Sendingerne er videresendt til oprindelseslandet, andet tredjeland, er destrueret eller er allokeret til andet formål.