Der indgår 49 prøver af sild, brisling og skrubbe i dette projekt. Alle prøver er analyseret for dioxin og PCB, mens 35 prøver er analyseret for tungmetaller og 24 prøver for PFAS. De store mængder af bundmateriale der må formodes at være hvirvlet op, i vandmasserne ved sprængningen af Nordstream 1 og 2, har ikke umiddelbart medført en forøgelse af tungmetaller, PFAS, dioxin og PCB i de undersøgte fisk, som er fanget i området kort efter sprængningerne.