Mykotoksiner i korn til fødevarer 2024

2024

I alt er der blevet udtaget 78 prøver fra partier hos møllerier, brødfabrikker og engroshandlere i perioden november 2024 til maj 2025 for at dække høståret 2024. Alle 78 prøver er analyseret for indhold af DON, 3-acetyl DON, 15-acetyl DON samt summen af HT2 + T2.
16 rugprøver er analyseret for indhold af meldrøjealkaloider og ochratoksin A og 13 majsprøver er analyseret for indhold af fumonisin B1 og B2. I en prøve ud af 78 blev der fundet mykotoksiner i korn og kornprodukter over EU´s højst tilladelige maksimalgrænseværdier. Det var i en prøve af økologisk majsmel. I de øvrige 77 prøver var indholdene af mykotoksiner i korn og kornprodukter under EU´s højst tilladelige maksimalgrænseværdier.