I 2024 blev i alt 442 prøver af mælk fra får, geder og køer undersøgt for flere forskellige stoffer. Der blev fundet fire tilfælde af overskridelser af grænseværdier:
- 1 fund af penicillin over grænseværdien. Der blev lavet kontrolbesøg i besætningen, der ikke viste tegn på ulovlig behandling med penicillin. Der blev dog lavet sanktioner på forskellige overtrædelser, bl.a. for ikke at følge dyrlægens anvisning.
- 2 fund af salicylsyre over grænseværdien. I begge tilfælde blev der lavet opfølgende kontrol i besætning, hvor der var mistanke om kontaminering fra forskum eller pattedyb.
- 1 fund af tulathromycin over grænseværdien Der blev lavet opfølgende kontrol i besætningen, som dog ikke viste tegn på ulovlig behandling.