Projektets analysemetode er blevet udviklet og valideret med en nøjagtighed på over 95 %, hvilket viser, at det er muligt at forudsige forekomsten af fire kornarter og justere modellernes følsomhed over for iblanding af andre arter. Resultaterne fungerer som et proof‑of‑concept for, at metoden kan bruges til at opdage uregelmæssigheder i melprodukter.
Ud af 49 prøver viser 5 (10 %) en mulig uoverensstemmelse mellem de deklarerede og de analyserede kornarter. Disse afvigelser kan skyldes iblanding af andre arter, men kan også være et resultat af, at visse sorter ikke er repræsenteret i modellens træningsdata. For flere af prøverne er forudsigelsessikkerheden lav, hvilket gør resultaterne mindre pålidelige.
Det anbefales derfor at udvide træningssættet med flere sorter og sikre, at sortsnavne oplyses for de testede prøver. Derudover kan det være relevant at udvikle én‑klasse‑modeller, som potentielt kan øge følsomheden over for iblanding af andre plantearter end de fire kornarter, der indgår i det nuværende datagrundlag.