GMO i fødevarer 2024-2025

2026

Fødevarestyrelsen undersøgte i 2024 og 2025 i alt 51 partier af fødevarer (majs, soja, ris, hørfrø og papaya) på det danske marked for indhold af genmodificeret materiale (GMO). Formålet var at undersøge, om virksomhederne overholder reglerne om markedsføring og mærkning af genmodificerede fødevarer.


Fødevarestyrelsen konkluderer på baggrund af kontrollen, at reglerne om markedsføring af genmodificerede fødevarer var overholdt for 49 af 51 undersøgte partier. For et parti majsmel var der en overtrædelse af reglerne om mærkning med indhold af godkendt GMO, og for et parti af papaya blev der fundet et lavt indhold af ikke-EU godkendt GMO, og dermed en overtrædelse af GMO reglerne.