Der blev analyseret 77 lakridsprodukter samt is, te og chokolade med lakridssmag i perioden 2023-2025. Der blev fundet deklarationsfejl for 7 produkter. Analyserne viste stor variation i glycyrrhizinsyreindholdet, især i lakridsprodukter. Det understreger vigtigheden af overvågning af disse fødevarer, da et for højt indtag af glycyrrhizinsyre kan give uønskede sundhedsmæssige effekter, herunder forhøjet blodtryk.