Nyt om svindel med fødevarer november 2023

13-12-2023

Indien, Colombia og Den Dominikanske Republik: Ulovlig alkohol slår 15 ihjel
Elfenbenskysten: 20 tons mejeriprodukter destrueret
Letland: Tonsvis af fødevarer med overskredet holdbarhed fundet på lager

Indien, Colombia og Den Dominikanske Republik: Ulovlig alkohol slår 15 ihjel

Svindel med spiritus er et velkendt og livsfarligt fænomen. I Indien er i alt 15 mennesker døde for nyligt efter at have indtaget falsk alkohol. Helt så galt er det ikke gået i Colombia eller den Dominikanske republik, hvor myndighederne har beslaglagt henholdsvis 2133 og 5046 flasker falsk spiritus, herunder forfalsket whisky, tequila og vodka. 

Elfenbenskysten: 20 tons mejeriprodukter destrueret

I Elfenbenskysten har myndighederne destrueret 20 tons mejeriprodukter pakket i poser af 25 kg. Produkterne blev destrueret, da bagmændene bag fupnummeret havde forlænget den overskredne holdbarhedsfrist indtil februar 2024. Myndighedens formål med aktionen var at beskytte landets forbrugere og samtidig sende et signal til lyssky forretningsdrivende om, at hvis de bryder loven, så vil myndighederne standse dem. To personer, butikschefer, blev anholdt. Ejeren af ​​lageret er i øjeblikket i udlandet. 

Letland: Tonsvis af fødevarer med overskredet holdbarhed fundet på lager

De lettiske myndigheder har afsløret 18 tons fødevarer på et lager. Produkterne, der bl.a. omfattede chokolade, slik, chips, olier, sovser, te og suppeblandinger havde overskredne holdbarhedsdatoer, hvis de da ikke var blevet påsat ny forlænget holdbarhedsmærkning. Produkterne var alle importeret fra nabolandet Litauen.

Bemærk, at nyhedsbrevet primært består af højdepunkter fra de presseklip, som EU's Knowledge Centre for Food Fraud hver måned samler i en rapport.

Vidste du:

For at undgå madspild er det i Danmark tilladt at sælge visse fødevarer efter mindste holdbarhedsdato, hvis de fortsat er egnede til at spise. Ved færdigpakkede fødevarer skal man dog gøre forbrugerne opmærksomme på, at datoen er overskredet.

Læs mere om det i guiden: Sådan vurderer du fødevarer