Forlængelse af overgangsperioden for implementering af nye procedurer for baggrundscertificering mellem EU-medlemsstater forud for eksport fra EU
Fødevarestyrelsen har besluttet at forlænge overgangsperioden med to måneder, således at overgangsperioden udløber 5. januar 2024. Forlængelsen skyldes enkelte igangværende sager, som forhindrer virksomhederne i at overgå til de nye baggrundscertifikater.
FVST ønsker at understrege, at virksomhederne, trods forlængelsen, som hovedregel skal anvende de nye baggrundscertifikater. FVST kan undtagelsesvist, for de virksomheder der har igangværende sager, udstede de forældede certifikater t.o.m. 5. januar 2024.
De forældede baggrundscertifikater og dertilhørende tidligere vejledning vil blive fjernet, og ikke længere være tilgængelige, pr. 5. januar 2024.
Eksport af fiskemel bestemt til foder til akvakulturdyr til Australien
19. oktober 2023: Nyt certifikat til eksport af fiskemel bestemt til foder til akvakulturdyr til Australien, som erstatter La 23,0-5056. Certifikatet er godkendt af de Australske myndigheder og skal anvendes fra 20. oktober 2023.
Gå til certifikatsiden for eksport af fiskemel bestemt til foder til akvakulturdyr til Australien
Eksport af foder af animalsk oprindelse fra Kongeriget Danmark til Ny Caledonien
20. oktober 2023: Certifikat til eksport af foder af animalsk oprindelse fra Kongeriget Danmark til Ny Caledonien. Certifikatet er godkendt af myndighederne i Ny Caledonien
Gå til certifikatsiden for eksport af foder af animalsk oprindelse fra Kongeriget Danmark til Ny Caledonien
MVH fødevarestyrelsen