Ophævelse af smittestatus afhænger af mitteaktiviteten
Mitterne, som spreder smitten med BTV-3, har en aktivitetssæson, der strækker sig fra forår til sent efterår, mens de i en periode over vinteren, når det er koldt, er inaktive. I denne periode forventes derfor ikke at ske smitte med bluetongue. På nuværende tidspunkt ses fortsat mitteaktivitet, dog på et lavt niveau. Mitter, der inficeres på nuværende tidspunkt, kan ikke nå at blive smittefarlige, da der kræves højere temperaturer, for at virus kan opformeres i mitternes spytkirtler. Mitter, der er inficeret tidligere på sæsonen, kan dog potentielt stadig være aktive og smittefarlige. Det er usikkert, hvor længe mitterne endnu vil være aktive og sprede smitte med bluetongue. Dette afhænger af temperaturen. I Nederlandene så man i 2023 nye smittede besætninger helt ind i december måned.
På den baggrund vil besætningerne, som er registreret som smittede med BTV-3, få ophævet deres smittestatus, når der i en sammenhængende periode på 20 dage ikke har været registreret nye smittede besætninger i hele Danmark. De 20 dage dækker den maksimale inkubationstid for bluetongue.
Ophævelsen sker automatisk
Ophævelsen vil ske automatisk for alle smittede besætninger fra 21 dage efter seneste registrerede smittetilfælde i Danmark. Ejere af smittede besætninger vil hurtigst muligt modtage et brev fra Fødevarestyrelsen med information om, at registreringen af smittestatus i CHR er ophævet.
Anmeldepligten er fortsat gældende
Bluetongue er fortsat en anmeldepligtig liste 1 og 4 sygdom. Det betyder, at en besætningsejer skal tilkalde en dyrlæge ved mistanke om, at dyr i besætningen er ramt af sygdommen. Hvis et dyr udviser symptomer, som giver anledning til mistanke om smitte med bluetongue, skal du som dyrlæge anmelde det til Fødevarestyrelsen.
Læs mere om hvordan du anmelder en mistanke til Fødevarestyrelsen.
Uændret håndtering ved nye mistanke- eller smittetilfælde efter ophævelsen
Såfremt der opstår mistanke om smitte eller konstateres smitte med BTV-3 i en besætning efter datoen for ophævelse af smittestatus, vil Fødevarestyrelsen håndtere dette efter de nuværende procedurer. Det betyder, at besætningen bliver registreret med mistanke- eller smittestatus i CHR, og at besætningsejer vil modtage et brev fra Fødevarestyrelsen med information om registrering af mistanke eller smitte samt de almindelige forpligtigelser vedrørende smittebeskyttelse og oplysningspligt.
Den årlige overvågning for BTV udføres i december måned
I 2024 foretages den årlige overvågning for antistoffer mod BTV i tankmælksprøver fra ca. 160 tilfældigt udvalgte mælkeleverende kvægbesætninger. Besætningerne udvælges af Fødevarestyrelsen blandt de mælkeleverende besætninger, der ikke er konstateret smittede, og som ikke har vaccineret dyrene mod BTV-3.
Undersøgelserne foretages ved brug af de mælkeprøver, der rutinemæssigt udtages af mejerierne til andre undersøgelser i november eller december måned. Analyserne foretages hos Statens Serum Institut.
Viser undersøgelsen et ikke-negativt resultat for antistoffer mod BTV hos en besætning, rejses der en mistanke om smitte med BTV (en laboratoriemistanke). Det betyder ikke nødvendigvis, at besætningen erklæres smittet.
For at afgøre om der er aktiv smitte i besætningen, skal besætningsejer tilkalde en dyrlæge. Dyrlægen skal gennemgå besætningen for at afgøre, om der er kliniske tegn på bluetongue.
Såfremt der ikke findes kliniske tegn på smitte med bluetongue:
- Skal dyrlægen meddele dette til den lokale veterinærenhed.
- Besætningen erklæres ikke smittet, og der skal ikke ske videre.
Såfremt der findes kliniske tegn på smitte med bluetongue:
- Hvis dyrlægen ikke kan afvise, at symptomerne skyldes smitte med bluetongue, skal dyrlægen anmelde det til veterinærenheden samt udtage blodprøver fra fem af de mælkeleverende køer i besætningen, fortrinsvist fra køer, som viser kliniske tegn.
- Prøverne skal indsendes til Statens Serum Institut til undersøgelse for bluetongue virus ved PCR.
- Påvises der bluetongue virus ved PCR, erklæres besætningen smittet.
- Påvises der ikke bluetongue virus ved PCR, sker der ikke videre, og besætningen erklæres ikke smittet.
Udgifterne til dette opfølgende besøg fra dyrlægen påhviler besætningsejeren.
Hvis dyrlægen udtager blodprøver til undersøgelse, fordi der er kliniske tegn på bluetongue, afholder Fødevarestyrelsen udgiften til selve analysen af prøverne, da der så er tale om en klinisk mistanke om bluetongue.