Nyt om svindel med fødevarer maj 2024

17-06-2024

Indien: 15 tons forurenede krydderier
Portugal: Svindel med fiskeprodukter
Australien: Hajkød solgt som fiskefilet

Indien: 15 tons forurenede krydderier

I Indien er 3 mænd blevet anholdt efter de indiske fødevaremyndigheder har afsløret, at bagmændene har forurenet 15 tons tørrede krydderier. I krydderierne fandt man bl.a. fordærvede blade, træstøv, syrer og olier. Krydderierne omfatter koriander i pulverform, gurkemeje og tørrede rød chili og blev primært solgt på markeder i New Dehli regionen. De tre bagmænd er blevet anholdt og har indrømmet, at forfalskningen af krydderierne har stået på siden 2019.

Portugal: Svindel med fiskeprodukter

De portugisiske fødevaremyndigheder har beslaglagt mere end 17.800 kg fiskeprodukter. Produkter som er anslået til at have en værdi af 115.000 euro, og bestemt til det nationale og europæiske marked. Tilsynsmyndighederne fandt, at virksomheden havde tilsat ekstra vand, salt og tilsætningsstoffer til fiskeprodukterne for at øge deres vægt. Derudover lød andre overtrædelser på salg af blæksprutter som havde overskredet deres holdbarhedsdato for et år siden samt svindel med datoen for første indfrysning.

Australien: Hajkød solgt som fiskefilet

Australske forskere har undersøgt niveauet af fejlmærkning i produkter fra leverandører af fisk og skaldyr i Australien. De testede indholdet i fiskefileter, og fandt frem til, at i 70 % af tilfældene, var fiskefileterne erstattet med hajkød, herunder truede arter. Når produkterne er fejlmærket har forbrugerne ingen ide om, hvilke fiskeprodukter de køber og indtager, samt at produkterne indeholder om en truet dyreart. Fundet udgør den hidtil højeste fejlmærkningsrate indenfor fiskeprodukter i Australien.

Bemærk, at nyhedsbrevet primært består af højdepunkter fra de presseklip, som EU's Knowledge Centre for Food Fraud hver måned samler i en rapport.