Markering af blodprøver i kvægdatabasen
Ved udtagning af blodprøver for S. Dublin er det vigtigt, at prøverne bliver registreret korrekt i kvægdatabasen.
Blodprøver, der indgår i kontrolprogrammet for S. Dublin, krydses af i enten rubrik: blodprøver bilag 1, “O” eller: blodprøver bilag 2, ”S”.
Prøver, som det ikke er påkrævet at tage ifølge bekendtgørelsen om salmonella hos kvæg og visse andre husdyr, krydses af i “andre”.
O – Overvågningsprøver
Markeringen ”O” dækker over alle blodprøver, der bliver taget i overvågningsprogrammet for besætninger i Salmonella Dublin niveau 1.
Kvieopdræt (modtager kun dyr fra én bedrift) skal udtage 8 blodprøver én gang årligt. Prøverne skal tages på kvier, der har været på besætningen mindst 3 uger.
Kviehoteller (modtager dyr fra flere forskellige bedrifter) skal tage 8 blodprøver 2 gange årligt. Prøverne skal tages med et interval på 5-8 mdr. Prøverne skal tages fra kvier, der har været på besætningen mindst 3 uger.
Se mere om retningslinjerne i bilag 1 til bekendtgørelse om salmonella hos kvæg og visse andre husdyr nr. 1493 af 06/12/2022 og afsnit 7.1.2. i kvægvejledningen, vejl. nr. 10106 af 19/12/2023.
S – Saneringsprøver
Markeringen ”S” bruges ved blodprøver, der er taget som en del af saneringen for besætninger i niveau 2. De såkaldte kvie- og kalvetestrunder, samt testrunder for øvrige ikke-mælkeleverende ejendomme.
Se mere om retningslinjerne i bilag 2 til bekendtgørelse om salmonella hos kvæg og visse andre husdyr nr. 1493 af 06/12/2022.
Andre
"Blodprøver andre” bruges til at markere prøver, det ikke er påkrævet at tage ifølge bekendtgørelsen om salmonella hos kvæg mm.
Du kan finde bekendtgørelse om salmonella hos kvæg og visse andre husdyr, samt kvægvejledningen her