Fødevarestyrelsen ændrer trusselsvurdering for højpatogen fugleinfluenza (HPAI), fordi antallet af udbrud blandt fugle og fjerkræ i Danmark og i EU er faldende. Fødevarestyrelsen vurderer på den baggrund, at sandsynligheden for introduktion af HPAI til danske fjerkræbesætninger gennem kontakt til vilde fugle, er faldet fra middel til lav.
Alle fugleejere og fjerkrævirksomheder skal fortsat være særligt opmærksomme på sandsynligheden for introduktion af HPAI udefra ved at fastholde høj smittebeskyttelse. Smittebeskyttelse er ejerens ansvar.
Fødevarestyrelsen følger situationen i Europa tæt, og opdaterer trusselsvurderingen, når det vurderes relevant.
Læs den nye trusselsvurdering (pdf)