Som tidligere udmeldt er der etableret en ny proces for udrulning af nye certifikatmodeller i DIX, hvor erhvervet får en to-ugers periode til at teste og kommentere på de forestående certifikatmodeller.
Certifikatmodellerne til Sydkorea og Bosnien-Hercegovina overgår til udstedelse via DIX d. 22. april 2025, og er nu tilgængelige for test i DIX anmodermodul.
Certifikatmodellerne kan testes ved at logge på anmodermodulet, vælge 'Find certifikatmodel' og under 'Preview-modeller' vælge 'Vis preview-modeller'. Certifikatmodellerne kan udfyldes, men ikke indsendes til Fødevarestyrelsen før overgangen d. 22. april. Eventuelle kladder lavet på preview-modeller vil blive inaktive, når muligheden for indsendelse aktiveres, og testperioden kan derfor ikke anvendes til at forberede faktiske anmodninger.
Eventuelle kommentarer sendes til Fødevarestyrelsen på dix@fvst.dk senest d. 25. februar 2025.
Det understreges, at certifikaterne som udgangspunkt overføres 1:1 fra Certifikatdatabasen til DIX, og den to-ugers testperiode åbner derfor ikke op for indholdsmæssige ændringer af certifikaterne, som vil kræve en genforhandling med tredjelandet.
International Handel vil på det kraftigste anmode om, at erhvervet undlader at sende DIX-udgaverne af certifikaterne til deres importør eller andre kontaktpersoner i det pågældende tredjeland før tidligst fire uger inden den planlagte ibrugtagningsdato i DIX.
Se udrulningsplanen frem til sommerferien inkl. testperioder her