Certifikatmodellerne til hhv. Brasilien, Mauritius og Chile overgår til udstedelse via DIX d. 20. maj 2025. Disse certifikatmodeller er nu tilgængelige for test i DIX anmodermodul.
Eventuelle kommentarer sendes til Fødevarestyrelsen på DIX@fvst.dk senest 25. marts 2025.
Det understreges, at certifikaterne som udgangspunkt overføres 1:1 fra Certifikatdatabasen til DIX, og den to-ugers testperiode åbner derfor ikke op for indholdsmæssige ændringer af certifikaterne, som vil kræve en genforhandling med tredjelandet.
International Handel vil på det kraftigste anmode om, at erhvervet undlader at sende DIX-udgaverne af certifikaterne til deres importør eller andre kontaktpersoner i det pågældende tredjeland før tidligst fire uger inden den planlagte ibrugtagningsdato i DIX.
Se udrulningsplanen frem til sommerferien inkl. testperioder her
Tilbagemelding efter testperioden for certifikatmodellerne til Sydkorea og Bosnien-Hercegovina
Nedenstående af de indkommende kommentarer til certifikatmodellerne til Sydkorea (kød og kødprodukter) og Bosnien-Hercegovina er implementeret:
Land
|
Certifikatmodel
|
Opdatering
|
Sydkorea
|
La 23,0-6315
|
Teknisk rettelse: Felt for "Produktionsdato" som ikke kunne udfyldes grundet en teknisk fejl er blevet fjernet fra modellen. Produktionsdatoer skal udfyldes under hhv. opskærings-og slagterivirksomhed.
|
Sydkorea
|
La 23,0-7089 (La 23,0-7089 + La 23,0-2598)
|
Der er blevet oprettet en ny version af La 23,0-7089 med La 23,0-2598 som tillægsattestation. La 23,0-2598 er et certifikat om den eksporterende virksomhed og genmodificerede fødevare (GMO), og benyttes af virksomheder til eksport af visse typer af forsendelser. Den nyoprettede certifikatmodel for eksport af svinekød til Sydkorea med GMO-attestering har følgende La.nr. på DIX: La 23,0-7089 + La 23,0-2598
|
Sydkorea
|
La 23,0-7089
|
Felt for "Dato for indladning" mangler på certifikatmodellen og er blevet erstattet af et forkert felt. Karaktergrænse i felt for modtagernavn udvides. Der er blevet indsat mulighed for at uploade bilag til angivelse af flere slagterier og/eller opskæringsvirksomheder ved behov. Stavefejl er blevet rettet. Felt for samlet bruttovægt gøres frivillig (OBS afventer myndighederne i tredjelandets vurdering). Andre tekniske rettelser af mindre karakter
|
Bosnien-Hercegovina
|
La 23,0-6341
|
Karaktergrænse i felt for modtagernavn udvides. Stavefejl er blevet rettet. Andre tekniske rettelser af mindre karakter.
|
Bosnien-Hercegovina
|
La 23,0-5193
|
Karaktergrænse i felt for modtagernavn udvides.
Andre tekniske rettelser af mindre karakter.
|
|