Opdatering af privaterklæringen
Den nye version af privaterklæringen afspejler gældende version i bilag V i gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235. Opdateringen omfatter:
- Punkt 3: Gelatine og kollagen – her skal kun angives, hvis gelatinen/kollagen ikke er fremstillet af knogler fra drøvtyggere, jf. artikel 22, stk. 1, litra a), nr. i), i delegeret forordning (EU) 2022/2292.
Hvis gelatine/kollagen i det sammensatte produkt er fremstillet af knogler fra drøvtyggere, skal COMP certifikatet fra gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235, bilag III; kapitel 50 anvendes.
- Punkt 10 i den private standarderklæring præciseres, så oprindelsen af mejeriprodukter indeholdt i langtidsholdbare sammensatte produkter afspejler de dyresundhedsmæssige krav i artikel 163 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/692 (13).
Overgangsperiode
Der er en overgangsperiode, som udløber den 19. februar 2026, hvor det fortsat tilladt at anvende dyresundhedscertifikater, officielle certifikater, kombinerede dyresundhedscertifikater/officielle certifikater eller private erklæringer udstedt i overensstemmelse med modellerne i bilag III og V til gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235 i den version, der var gældende før ændringerne, dog forudsat, at de pågældende certifikater er udstedt senest den 19. november 2025.
Hent privaterklæringen på Certifikatdatabasen