Når virksomheder beskriver kosttilskud på emballage, hjemmesider eller sociale medier, er der tale om anprisninger, som er omfattet af klare regler og dokumentationskrav. Det er forbudt at bruge sygdomsanprisninger, og virksomhederne må heller ikke påstå, at et kosttilskud lindrer ledsmerter, gør dig sund eller helbreder sygdomme. Alligevel viser Fødevarestyrelsens kontrolbesøg i 131 virksomheder i 2024, at mange overtræder reglerne.
Seks ud af ti virksomheder (61 pct.) blev sanktioneret for at bruge sundheds- eller sygdomsanprisninger, der var i strid med reglerne. De fleste af dem fik mere end én sanktion. Hver femte virksomhed fik bøde for at anvende ulovlige sygdomsanprisninger.
- Det er vigtigt, at virksomhederne følger reglerne for både sundheds- og sygdomsanprisninger, så forbrugerne ikke bliver vildledt til at købe kosttilskud, som ikke har en dokumenteret virkning, siger Henrik Dammand Nielsen, enhedschef i Fødevarestyrelsen.
Særlige udfordringer i digital markedsføring
Stikprøvekontrollerne blev foretaget som uanmeldte besøg i engros- og detailbutikker, hvor både produktemballage og digital markedsføring blev undersøgt. Mange overtrædelser blev fundet på hjemmesider og sociale medier.
- Vi gav flest sanktioner for brug af uspecifikke sundhedsanprisninger. De alvorligste overtrædelser var dog sygdomsanprisninger, som slet ikke er tilladt at anvende, siger Henrik Dammand Nielsen, og tilføjer, at der er behov for mere vejledning og kontrol.
Fakta
- Sundhedsanprisninger: Hvis et kosttilskud påstår at have en gavnlig effekt på sundheden, skal anprisningen være godkendt af EU-Kommissionen.
- Sygdomsanprisninger er forbudt: En virksomhed må aldrig påstå, at et kosttilskud kan forebygge, behandle eller helbrede sygdomme.
- Godkendte anprisninger findes i et EU-register: Virksomheder må kun bruge anprisninger, der er videnskabeligt vurderet og optaget på EU’s liste over godkendte sundhedsanprisninger.
Læs slutrapporten kontrol af anprisninger af kosttilskud