Besætningsejerne skal ifølge dyrevelfærdsloven give syge og tilskadekomne dyr tilstrækkelig beskyttelse mod smerte, lidelse, angst, mén og væsentlig ulempe. Reglen er den hyppigste årsag til sanktioner, når Fødevarestyrelsens embedsdyrlæger kontrollerer dyrevelfærd i grisestaldene. Derfor har 400 besætninger haft kontrolbesøg som led i en kontrolkampagne, hvor fokus alene har været håndteringen af de syge og tilskadekomne grise.
Vi ved, at det for nogle kan være svært at se, hvornår det svækkede eller halte dyr skal i sygeboks, ligesom det kan være svært at træffe beslutning om, hvornår det er nødvendigt at aflive et sygt og svækket dyr. Men når 20 pct. af besætningerne får sanktioner, er der behov for større opmærksomhed. Det generelle billede er, at for mange besætningsansvarlige ikke er hurtige og konsekvente nok, når der er tegn på, at dyrene er syge eller har skader, siger enhedschef Christina Rughede.
Hver femte besætning sanktioneret
Flest sanktioner blev givet for manglende behandling af syge dyr, fulgt af utilstrækkelige sygestier og manglende optegnelser over medicinsk behandling. Kontrollerne viste også, at store besætninger med over 1.500 slagtegrise eller 1.000 søer oftere får sanktioner end mindre besætninger. Det tyder på, at et stort antal dyr gør det særligt udfordrende at sikre korrekt håndtering og tilsyn i staldene.
Store besætninger er mere komplekse, og vi ser, at de hyppigere har udfordringer med at holde styr på alle opgaver og processer, siger Christina Rughede, som tilføjer, at det aldrig må gå ud over dyrevelfærden.
Systematik kan bidrage til bedre dyrevelfærd
Fødevarestyrelsens anbefalinger til besætningsejerne er, at de styrker indsatsen over for medarbejderne, bl.a. ved at sikre medarbejderne uddannelse og let tilgængelig information om korrekt håndtering af syge og tilskadekomne dyr. Fødevarestyrelsen er i dialog med Landbrug & Fødevarer om denne indsats.
Læs om resultaterne af kontrolkampagnen i slutrapporten her