Is der ikke smelter på en varm sommerdag, franskbrød der ikke mætter og færdigretter med ingredienser, som de færreste har i deres eget køkken. Det er eksempler på såkaldte ’ultraforarbejde fødevarer’, der er blevet et fast element i debatten om kost og sundhed.
Der er ikke lighedstegn mellem graden af forarbejdning og sundhed, men flere studier peger på, at visse typer af ’ultraforarbejdet’ mad har en række negative sundhedseffekter.
Fødevarestyrelsens FAQ tager udgangspunkt i De officielle Kostråd, som fokuserer på konkrete fødevaregrupper med veldokumenteret betydning for sundheden – og det er dén viden, vi bringer ind i debatten, forklarer enhedschef Kirstine Hartvig Mahler:
Flere studier peger på, at det i høj grad er søde sager og forarbejdet kødpålæg som f.eks. sodavand, slik eller skinkepålæg, der kan tilskrives de negative sundhedseffekter, som de ’ultraforarbejdede fødevarer’ ofte bliver koblet med.
- Det er dog vigtigt at understrege at f.eks. rugbrød og nogle slags færdigretter, der også kan betegnes som ’ultraforarbejdet’, kan være en god kilde til både fuldkorn og vigtige vitaminer, siger Kirstine Hartvig Mahler.
Fødevarestyrelsen har samlet de oftest stillede spørgsmål om ’ultraforarbejdet’ mad i en ny FAQ – samt 3 råd, hvis du vil tage sundere valg i supermarkedet: