Pesticidrester i basmatiris

15-06-2023

Golden Foods ApS Danmark tilbagekalder Kalra Extra Long Grain Basmatiris, da der er konstateret for højt indhold af pesticidet chlorpyrifos i produktet. Risene er solgt i specialvarebutikker i Københavnsområdet.

Produktet bør kasseres eller leveres tilbage til butikken, hvor det er købt.

Billede af tilbagekaldt produkt

Hvilken Fødevare

Kalra Extra Long Grain Basmati-ris, 5kg

Batch-nummer: 1139

Bedst-før: Oktober, 2027

Solgt i: Specialvarebutikker i Københavnsområdet

Hvorfor bliver fødevaren tilbagekaldt

Der er fundet et for højt indhold af pesticidet chlorpyrifos i basmati-risene, og en sundhedsmæssig risiko kan derfor ikke udelukkes. Det afgørende er, at forbrugere ikke har et højt indtag af pesticidet gennem længere tid. Det er nemlig ikke det enkelte måltid, der er afgørende, men derimod indtag over lang tid. Forbrugere vil derfor ikke opleve akutte symptomer.

Læs mere om pesticider i fødevarer på Fødevarestyrelsens hjemmeside ved at trykke på linket her.

Hvad skal du gøre som forbruger

Fødevarestyrelsen råder forbrugerene til at kassere produktet eller levere det tilbage i butikken, hvor det er købt.

Hvem tilbagekalder dette produkt

Golden Foods ApS Danmark

Nyager 4, 2605 Brøndby