Pesticider kaldes også for sprøjtemidler, sprøjtegifte eller plantebeskyttelsesmidler.
I den nedenstående tekst skelnes der mellem et pesticid og sprøjtemidler. Pesticidet er det aktive stof, og sprøjtemidler er det produkt, som indeholder både det aktive stof og andre hjælpestoffer.
Hvorfor bruges pesticider?
Formålet med pesticidanvendelse er at øge udbyttet ved f.eks. at undgå insekt- og svampeangreb. Pesticider kan også bruges til at modne frugter.
Pesticider må anvendes i produktionen af frugt, grøntsager og korn. Pesticidrester kan derfor findes i lave koncentrationer i disse fødevarer.
I økologisk produktion må der kun anvendes få sprøjtemidler, og kun i særlige tilfælde.
Du kan læse mere om økologireglerne på denne side
Skadevoldere i gartneri og landbrug kan også bekæmpes på anden vis. Erhvervet kan anvende alternative metoder; biologisk bekæmpelse med f.eks. rovmider, mekanisk ukrudtsbekæmpelse og forebyggende sædskifte.
Anvendelse af sprøjtemidler
Pesticider må lovligt anvendes til fødevareproduktion, men det er kun tilladt at bruge sprøjtemidler, der er godkendt til den specifikke afgrøde. Dvs. hvis sprøjtemidlet anvendes til gulerødder, skal sprøjtemidlet være godkendt til gulerødder. På midlets etikette skal der være oplysninger om f.eks. dosering og seneste anvendelse før høst. I Danmark giver Miljøstyrelsen godkendelser til anvendelse af pesticider i fødevareproduktion.
Behandling med sprøjtemidler kan give rester af pesticider i de modne afgrøder. Niveauet af pesticidrester afhænger af flere faktorer:
- Jo højere dosis der er brugt, jo højere er restindholdet.
- Jo tættere på høsttidspunktet afgrøderne er behandlede, jo højere er restindholdet.
- Der er forskel på, hvor hurtigt et stof nedbrydes og forsvinder fra afgrøden.
Nogle pesticider bruges til behandling efter høst (post harvest). Post harvest behandling forhindrer f.eks. svampeangreb, spiring eller overmodning af afgrøden under opbevaring.
Grænseværdier for pesticidrester i fødevarer
Pesticidrester i fødevarer må ikke udgøre en risiko for forbrugerne eller være til unødig skade for miljøet. Derfor er der grænseværdier for pesticidrester i fødevarer, og disse grænseværdier er forskellige for kombinationer af afgrøde og pesticid.
Godkendelsen af et pesticid til anvendelse på en bestemt afgrøde, sker på baggrund af en ansøgning til EU fra pesticid-producenten. Det kan du læse mere om på siden "Fastsættelse af grænseværdier".
Fastsættelse af grænseværdier
En toksikologisk vurdering af selve pesticidet samt af restindholdet sikrer, at restindholdet ikke er skadeligt for mennesker. Hvis restindholdet er sundhedsmæssigt acceptabelt fastsættes der en EU-grænseværdi for den aktuelle pesticid/afgrøde kombination. Grænseværdien ligger tæt på det forventede restindhold. Grænseværdien for pesticidresten i en given fødevare er ofte langt lavere end det indhold, som er sikkert for forbrugeren. Det skyldes, at EU kun tillader brug af et pesticid i den mængde, som er tilstrækkelig for at opnå bekæmpelse af skadevolderen. Fastsættelse af grænseværdier sker ud fra den eksisterende viden om de forskellige stoffer. Hvis der kommer ny viden, kan grænseværdierne blive justeret.
Grænseværdier bliver vedtaget i EU, og derfor gælder de samme grænseværdier for fødevarer i hele EU. Afgrøder dyrket uden for EU med henblik på eksport til EU skal overholde de samme grænseværdier.
Pesticider må ikke findes i afgrøderne, hvis der ikke er fastsat en egentlig grænseværdi på baggrund af en tilladt anvendelse. Det vil sige, at der ikke må være indhold over den mindste mængde, man kan måle i laboratoriet. Denne mængde kaldes den analytiske bestemmelsesgrænse og er i EU generelt fastsat til 0,01 mg/kg.
Godkendelse af sprøjtemidler
Efter godkendelse af selve pesticidet skal sprøjtemidler godkendes i de enkelte medlemsstater. Sprøjtemidlet indeholder både det aktive stof og andre stoffer.
I Danmark er godkendelsen af sprøjtemidler til anvendelse i gartneri og landbrug meget restriktiv. Der tages hensyn til det danske grundvand, som myndighederne har et særligt ønske om at beskytte.
Anvendelse af sprøjtemidler skal foregå ud fra God Landbrugsmæssig Praksis (GAP). Det betyder, at godkendelse af et sprøjtemiddel kræver, at det er den lavest mulige virksomme dosis, der søges godkendelse til. Dette er et generelt princip i den europæiske lovgivning, men der er forskel på, hvilke konkrete krav de enkelte medlemslande stiller for, at dette kan vurderes. Danmark stiller skrappe krav til den dokumentation, der skal vise, at firmaet har søgt om den lavest mulige dosis.