Pesticidrester i korianderpulver

22-06-2023

Golden Foods ApS tilbagekalder korianderpulveret TRS Coriander-Dhania Powder, da der er konstateret et for højt indhold af pesticidet chlorpyrifos i produktet.
Produktet er solgt i specialvarebutikker i Københavnsområdet.

Forbrugere bør kassere produktet eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Korianderpulver, TRS coriander-dhania powder
Korianderpulver, TRS Coriander-Dhania Powder

Hvilken Fødevare

TRS Coriander-Dhania Powder, 100gr

Bedst-før: December, 2023

Lot nummer: SS522121

Solgt i: Specialvarebutikker i Københavnsområdet

Hvorfor tilbagekaldes fødevaren

Der er fundet et for højt indhold af pesticidet chlorpyrifos i koriander-pulveret, og en sundhedsmæssig risiko kan derfor ikke udelukkes. Det afgørende er, at forbrugere ikke har et højt indtag af pesticidet gennem længere tid. Det er nemlig ikke det enkelte måltid, der er afgørende, men derimod indtag over lang tid. Forbrugere vil derfor ikke opleve akutte symptomer.

Læs mere om pesticidrester i fødevarer på Fødevarestyrelsens hjemmeside ved at trykke på linket her

Hvad skal du gøre som forbruger

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at kassere produktet eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Hvem tilbagekalder dette produkt

Golden Foods ApS

Nyager 4

2605 Brøndby